Forløbet er for dig, som ønsker at blive røg – og nikotinfri.
I Thisted kommune tilbyder vi gratis rådgivning til dig, som ønsker at stoppe forbruget af nikotinprodukter. Dine chancer for at blive røg – og nikotinfri er væsentligt større, hvis du får støtte og vejledning i et stopforløb kombineret med forskellige og individuelle hjælpemidler.
Gennem kurserne får du:
- Støtte til god forberedelse af nikotinstoppet
- Støtte til at lære dine nikotinvaner at kende, så det dermed bliver lettere at nedbryde dem
- Tips og idéer til, hvordan du holder tankerne væk fra nikotinen og tackler trangen, når den opstår
- Vejledning om abstinenser, nikotinafhængighed, vægt, helbredsfordele m.m.
- Erfaringsudveksling med de øvrige deltagere
Praktisk information
Forløbet er et gruppeforløb med 6 mødegange af ca. 1,5 timers varighed per mødegang. Mellem mødegang 3 og 4, er der en fælles stopdato for gruppen som I fastsætter i fællesskab.
Forløbet afholdes i Thyhallen og bliver varetaget af en uddannet stoprådgiver.
Tid og sted
For tid, sted og tilmelding klik her

