Inden ansøgningen sendes digitalt opfordres der til, at Visitationen kontaktes på telefon. Du finder nummeret i kontaktboksen her på siden. Dette for at give vejledning til ansøgningen, så der sker en hurtigere sagsbehandling.
Der er to orlovstyper:
- Pasningsorlov kan anvendes, hvis du ønsker at passe en nærtstående med et betydeligt og varigt handicap eller alvorlig sygdom. Det er et krav, at du har en tilknytning til arbejdsmarkedet og at den syge har et plejebehov tilsvarende en fuldtidsstilling eller alternativet er, pasning udenfor hjemmet. Du bliver ansat af kommunen, der udbetaler dig løn. Ordningen kan vare i op til seks måneder. I særlige tilfælde kan ordningen forlænges yderligere tre måneder.
Ansøg om ansættelse til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom § 118 - Plejeorlov kan anvendes, hvis du ønsker at pleje en nærtstående, der gerne vil dø i eget hjem. I denne type plejeorlov er det ikke et krav, at du er tilknyttet arbejdsmarkedet. Du modtager et plejevederlag fra kommunen (hvis ikke din arbejdsgiver betaler løn under orlov). Ordningen ophører ved plejeforholdets afslutning eller indtil 14 dage efter den plejekrævendes død.
Ansøg plejevederlag Ældrelovens § 23