Mandag - onsdag:
08.00-10.00
samt
14.00 - 15.00
Torsdag:
08.00 - 10.00
samt
kl. 14.00-17.00
Fredag:
08.00 - 10.00
Her kan du finde informationer omkring dine boligforhold, for eksempel ejendomsskat, hegnsyn, skimmelsvamp med mere.
Dit husnummer skal være synligt, så for eksempel en ambulance eller brandbil nemt kan finde frem til dig, hvis du er i nød.
Præcise adresser
Uden præcise husnumre og vejnavne kan det være svært at finde os. Præcise adresser er en sikkerhed for os alle, så for eksempel ambulancer, udrykningskøretøjer med mere kan finde os.
Thisted Kommune er adresse- og vejmyndighed, det vil sige, at det er kommunen som fastsætter alle adresser og vejnavne. Opdager du fejl eller mangler ved en adresse, skal du kontakte Thisted kommune.
Thisted Kommune fastsætter adresser i overensstemmelse med gældende lovgivning og adresserne oprettes i DAR, Danmarks officielle adresseregister.
Er adressen ikke registreret i DAR, er adressen ikke officiel og den kan derfor ikke anvendes af CPR, CVR, Post Nord, GPS-udbydere med flere. Hvis adressen ikke er oprettet i DAR, betyder det, at du for eksempel ikke kan tilmelde en virksomhed i CVR-registeret på adressen eller modtage post. Når adresser er oprettet og godkendt i DAR, kan alle udbydere som for eksempel post, forsyningsvirksomheder, GPS-udbydere med mere anvende dem.
Geodatastyrelsen har lavet en video om præcise adresser.
Skiltning af husnummeret
Ud over at adressen på ejendommen skal være oprettet i DAR, så skal ejendommen også have et tydeligt husnummer. Det er ejeren af en ejendom, der har ansvaret for at opsætte synlige og letlæselige husnummerskilte, som passer med de andre adresser, kommunen har fastsat ifølge Adresseloven paragraf 9.
Ønskes der et husnummerskilt, kan det bestilles ved Park og Vej, Rævebakken 7, Sundby, 7752 Snedsted. Send en mail jsp@thisted.dk eller ring på telefon 51 24 10 50. Skiltet er blåt med hvide tal og bogstaver.
Skiltet er gratis og kan afhentes i løbet af en uge.
Det er Thisted Kommune, der har ansvar for opsætning af vejnavneskilte.
Her kan du læse mere om regler om adresser og vejnavne.
GPS
Nogle borgere kontakter kommunerne, fordi de har besvær med at finde en vej eller en adresse på deres GPS eller GPS'en viser forkert.
Det er GPS-udbyderne, som selv sørger for at registrere nye og ændrede adresser i deres kortsystem. Hvis du oplever fejl eller mangler i din GPS, kan det skyldes, at din GPS ikke er opdateret eller din GPS-udbyder ikke har opdateret sine kort. I disse tilfælde skal du henvende dig til din kortudbyder.
Vær opmærksom på, at nye adresser først kan fremsøges, når GPS'en er opdateret.
Adresser ikke fundet ved anmeldelse af flytning
Hvorfor kan jeg ikke finde min adresse i den digitale flytteløsning?
Hvis du ikke kan finde gade- eller vejnavnet i rullemenuen, skyldes det, at vejen ikke findes i Thisted Kommune. Mener du dette er en fejl, kan du kontakte Thisted Kommune på telefon 99 17 22 58 eller på mail teknisk@thisted.dk.
Gade- eller vejnavn findes, men du får beskeden "Adressen er ikke fundet", når du udfylder husnummer/ bogstav.
Dette kan skyldes at:
Her kan du tjekke oplysninger om boligen.
Mener du, at der er fejl i BBR i Thisted Kommune, kan boligejeren selv indberette fejl og mangler. Dette gør du på www.bbr.dk/ret. Ellers kan du kontakte BBR-myndigheden i Thisted Kommune på telefon 99 17 21 50 eller 99 17 21 52 eller på mail bbr@thisted.dk.
Thisted Kommune har digitaliseret sit arkiv for bygge- og spildevandssager. Det betyder, at borgere og virksomheder nu kan finde de afsluttede sager på hjemmesiden Weblager.
Sådan søger du en sag på Weblager
Du får nu vist alle tilgængelige sager på den søgte ejendom. Hvis en sag er låst, kan det for eksempel skyldes at der er personfølsomme oplysninger i sagen.
Kontakt Plan- og Miljøafdelingen på telefon 99 17 21 44 eller byggesag@thisted.dk hvis du ønsker at få informationer om sagen kan låses op.
BBR er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger, boliger og tekniske anlæg. Forholdene i BBR dækker blandt andet opførelsesår, areal, anvendelse, materialer og installationer.
Oplysningerne i BBR stammer fra ejer af en ejendom (og tidligere ejere) og fra byggemyndighederne. Du har som ejer selv ansvaret for, at din ejendom er registreret efter de faktiske forhold i BBR.
Rettelser til din BBR
Hvis du har rettelser til din BBR, skal du indberette disse via selvbetjeningsløsningen Ret BBR. Når du har indsendt en indberetning, vil indberetningen blive kontrolleret af en BBR-medarbejder.
Du skal være opmærksom på, at nogle rettelser kræver en lovliggørende byggetilladelse - for eksempel tilbygninger, udnyttelse af tagetage eller væsentlige anvendelsesændringer. Disse forhold vil blive sagsbehandlet af en byggesagsbehandler.
Byggesag
Hvis du har en byggesag hos os, vil din BBR-meddelelse automatisk blive opdateret, når du har afsluttet din byggesag.
BBR-meddelelse
Som ejer får du tilsendt en ny BBR-meddelelse ved køb af ejendom, afslutning af en byggesag eller hvis du har kontaktet kommunen for at få tilrettet forhold i BBR. BBR-meddelelsen sendes til din e-Boks, hvis du er tilmeldt digital post. Ellers vil den blive sendt til din adresse.
Du kan også downloade din BBR-meddelelse på hjemmesiden OIS.
Reglerne for bopælspligt i Thisted Kommune afhænger af om boligen:
Lokalplanområde
Hvis din ejendom er omfattet af en lokalplan, kan der i lokalplanbestemmelserne stå, hvilken anvendelse boligen må bruges til. Hvis der i anvendelsesbestemmelsen f.eks. står ”Området må kun anvendes til helårsbeboelse”, må boligen kun benyttes som egen faste bopæl, pendler-/deltidsbolig eller udlejes som en helårsbolig. Boligen må ikke benyttes som sommerhus eller ferielejlighed.
Der kan under anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan også stå ”Byggeri indenfor området må ikke tages i brug til sommerhus, ferielejligheder eller lignende”, og dermed må boligen også her kun benyttes som egen faste bopæl, pendler-/deltidsbolig eller udlejes som en helårsbolig. Boligen må ikke benyttes som sommerhus eller ferielejlighed.
Du kan på Lokalplanportalen tjekke, om der er en gældende lokalplan for din ejendom.
Landbrugsejendomme
Der er bopælspligt på en landejendom med landbrugspligt efter landbrugslovens § 8.
Du kan på OIS under punktet ”jordstykke” se, om din ejendom er en landejendom med landbrugspligt, og om der dermed er bopælspligt på ejendommen.
Reglerne
Reglerne om bopælspligt for helårshuse findes i boligreguleringslovens kap. VII.
På nuværende tidspunkt er det i Thisted Kommune bestemt, at reglerne om bopælspligt ikke håndhæves. Dette betyder at der som udgangspunkt ikke er bopælspligt på en ejendom, medmindre området er lokalplanlagt til helårsbeboelse eller det er en landbrugsejendom.
Thisted Kommune har mulighed for at beslutte, at reglerne om bopælspligt skal gælde, hvilket kan besluttes for hele eller dele af kommunen. Det er et krav, at det bliver annonceret offentligt, hvis det besluttes, at bopælspligten skal gælde i Thisted Kommune.
Du er velkommen til at kontakte Thisted Kommune på plan@thisted.dk eller tlf. 99 17 17 17.
De fleste boligejere vil opleve, at deres ejendomsvurdering bliver højere end tidligere. Men stigende vurderinger skal ikke føre til højere boligskat i overgangen til de nye boligskatteregler. Derfor har Folketinget vedtaget nye skatteregler, der gælder fra 1. januar 2024:
Din skattebetaling bliver mere enkel
Med de nye skatteregler bliver hele din boligskatteopkrævning samlet i staten. Det betyder, at du betaler grundskylden løbende via årsopgørelsen i stedet for at få en opkrævning fra kommunen. Det er ikke en ny skat – bare en ny måde at betale den på.
Læs mere om de nye boligskatteregler her.
I 2024 kommer der nye boligskatteregler. De har blandt andet betydning for den indefrysningsordning – som giver mulighed for lån til stigninger i grundskylden.
Siden 2017 har boligejere kunnet låne til eventuelle stigninger i deres grundskyld. Indefrysningsordningen har hidtil ligget i kommunerne. Med de nye boligskatteregler overtager Skatteforvaltningen ansvaret for nye indefrysningslån. Derudover udvides ordningen, så du låner til eventuelle stigninger i både grundskyld og ejendomsværdiskat. Der kommer også renter på nye lån fra 2024.
Vælg til og fra på skat.dk
Når skatteforvaltningen overtager indefrysningsordningen i 2024, kan du vælge/fravælge indefrysningslån på din forskudsopgørelse. Hvis du vil indfri noget af lånet, kan du fra 2024 gøre det via TastSelv/boligskattelån på skat.dk.
Gamle lån bliver i kommunen
Lån oprettet for 2023 eller tidligere skal fortsat betales tilbage til kommunen. Det er også kommunen, der kan oplyse, hvor meget du evt. har lånt til og med den 31. december 2023.
Du overflyttes automatisk
Hvis du hidtil har indefrosset din grundskyld hos kommunen, vil låneordningen automatisk fortsætte med de nye skatteregler.
Hvis du ikke ønsker at fortsætte din indefrysning, kan du framelde den på din forskudsopgørelse.
Du kan vente med at tilbagebetale lån og renter, til du sælger din bolig. Du kan også vælge at indfri lånet helt eller delvist på et tidligere tidspunkt.
Du kan fravælge lån for et indkomstår uden at tilbagebetale det, du allerede har lånt for tidligere indkomstår. Hvis du fravælger låneordningen for et indkomstår, kan du tilmelde dig ordningen igen det efterfølgende indkomstår.
Pensionister kan låne til deres grundskyld. Frem til 2024 ligger låneordningen i kommunen. Fra den 1. januar 2024 overgår ordningen til Skatteforvaltningen, men vilkårene vil i hovedtræk være de samme.
Du kan ansøge om et pensionistlån til betaling af din grundskyld, hvis du eller din ægtefælle har nået folkepensionsalderen – eller modtager pension, delpension, seniorpension, tidlig pension eller efterløn.
Tilbagebetaling
Pensionistlån skal som hovedregel først betales tilbage, når du sælger din ejendom. Men du kan vælge at stoppe lånet tidligere eller indbetale et valgfrit beløb, hvis og når du ønsker det.
Sådan låner du
I 2024 overtager Skatteforvaltningen låneordningen fra kommunerne – og du kan ansøge om et pensionistlån via TastSelv/boligskattelån, som du finder på skat.dk.
Pensionistlån fortsætter i staten
Hvis du har et aktivt pensionistlån i kommunen, vil Skatteforvaltningen automatisk oprette et nyt lån, når staten overtager låneordningen i 2024. Det nye lån vil gælde for skatteåret 2024. Din grundskyld opkræves således ikke via forskudsopgørelsen for 2024, men det anslåede lån til grundskyld vil fremgå her.
Skatteforvaltningen vil på et senere tidspunkt tinglyse sikkerhed for lånet. Når skatteåret 2024 er slut, vil det endelige lån til grundskyld blive stiftet. Herefter vil det fremgå af en personlig låneoversigt på TastSelv på skat.dk.
Gamle lån bliver hos kommunen
Alle pensionistlån hos kommunerne bliver standset, når Skatteforvaltningen overtager låneordningen den 1. januar 2024. Lånene sættes i bero, men der vil fortsat komme renter på.
Lån oprettet før 2024 skal fortsat betales tilbage til kommunen. Det er også kommunen, der kan oplyse, hvor meget du evt. har lånt frem til den 1. januar 2024.
Du behøver dog ikke betale lån eller renter tilbage, før du sælger den ejendom, du har lån i.
Hvis du ejer bolig eller anden fast ejendom, skal du betale grundskyld til staten og ejendomsbidrag til den kommune, ejendommen ligger i.
Du skal fortsat betale ejendomsbidrag til Thisted Kommune. I starten af februar får du en ejendomsbidragsbillet, som viser, hvad du skal betale i ejendomsbidrag til Thisted Kommune.
Den viser, hvad prisen er på skorstensfejning, rottebekæmpelse, pumpelagsbidrag og vejvedligeholdelse.
Ejendomsbidraget bliver opkrævet på én rate, som forfalder til betaling den 1. marts.
Du skal være opmærksom på, at det er tinglyst ejer pr. 1. januar, der hæfter for bidragene for hele kalenderåret - også selv om der sker salg i løbet af året. Mellemværende skal klares via refusionsopgørelsen, som udarbejdes af rådgiver/advokat i forbindelse med handel.
Indefrysningsordning for grundskyld
I forbindelse med vedtagelsen af Boligskatterefomen i 2017, blev det politisk besluttet at indføre en midlertidig ordning, hvor evt. stigninger i grundskylden i forhold til 2017 bliver indefrosset i ejendommen i perioden 2018-2020.
I efteråret 2019 blev boligskattereformen udskudt med tre år, hvilket tilsvarende forlænger perioden med en tvungen indefrysning med tre år til ultimo 2023.
Indefrysningen betyder i praksis, at kommunen rente- og gebyrfrit låner dig penge til at betale for en evt. stigning i ejendomsskatten.
Siden skattestoppet i 2001 er der lagt begrænsninger på stigninger i grundskylden, da grundens vurdering højst kan stige med 5-7 procent årligt. Det er denne stigning, som bliver indefrosset som gæld i boligen.
Udgør den årlige stigning i ejendomsskatten mindre end 200 kr., bliver beløbet ikke indefrosset, men forfaldet til betaling som en del af den samlede ejendomsskat.
Indefrysningsordning bliver frivillig
Da boligskattereformen blev vedtaget i 2017, havde boligejerne ikke mulighed for at fravælge indefrysning af stigningerne i ejendomsskatten.
En lovændring i december 2020 indebærer dog, at du fra 1. maj 2021 både kan betale den allerede indefrosne grundskyld, samt de kommende stigninger.
Fravælger du indefrysnings-ordningen, skal du altså betale det indefrosne beløb. Du kan senere tilvælge ordningen igen.
Heller ikke efter lovændringen, bliver der beregnet renter af det indefrosne beløb. Rentetilskrivning finder kun sted, hvis du fravælger ordningen, og ikke indbetaler det indefrosne beløb indenfor betalingsfristen, oplyser Skattestyrelsen.
Du skal betale det indefrosne beløb, hvis ejendommen skifter ejer. Du modtager automatisk opkrævningen fra din kommune. Overtager din ægtefælle ejendommen, overtager vedkommende lånet. Du vil årligt få en opgørelse, som viser det indefrosne beløb for hvert år og totalt.
Reguleringer af ejendomsskatterne for 2021-2023
Fra april 2024 får mange boligejere nye ændrede ejendomsskattebilletter for skatteårerne 2021-2023.
Grundskyld på et foreløbigt grundlag
Da grundskylden for 2021, 2022 og 2023 blev beregnet, var 2020-vurderingen for ejerboliger endnu ikke klar. Derfor er grundskylden for disse år i første omgang blevet opkrævet på et midlertidigt grundlag. Nu udsender vurderingsmyndighederne løbende de nye vurderinger pr. 1. januar 2020 til boligejerne. På den baggrund beregnes den endelige skat på baggrund af 2020-vurderingen af kommunen og grundskylden for 2021, 2022 og 2023 efterreguleres.
Efterregulering af grundskyld: Ny ejendomsskattebillet fra kommunen
Når kommunen har beregnet den endelige grundskyld på baggrund af 2020-vurderingen, sender kommunen en ny ejendomsskattebillet for hvert af skatteårene 2021-2023. Til og med 2023 var der skatteloft på grundskylden, der begrænser, hvor meget den kan stige hvert år. Da langt de fleste boligejere er tilmeldt indefrysningsordningen for grundskyld, vil eventuelle stigninger også typisk blive indefrosset, så du først skal betale, når du sælger boligen. Det betyder, at 2020-vurderingen får begrænset økonomisk betydning for de fleste boligejere.
Lær her hvordan din grundskyld for årerne 2021-2023 beregnes.
Hvordan læser du de kommunale ejendoms skatteopgørelser for 2021 + 2022 + 2023
Er der en rate 3 nederst på opgørelsen, er det dette beløb, du skal betale. Du kan se bort fra rate 1 og rate 2, for de blev betalt i de pågældende år.
Hvis du er tilmeldt betalingsservice, bliver beløbet trukket automatisk.
Hvis du ikke er tilmeldt betalingsservice, vil du modtage en opkrævning på beløbet nogle dage inden sidste rettidige indbetalings dag.
Står der ”Udbetaling via nem-konto” cirka midt på siden?
Så indsættes beløbet automatisk på din konto i løbet af få dage.
Står der hverken rate 3 eller udbetaling via nem-konto?
Så skal du hverken betale noget eller have noget tilbage. Så har du blot modtaget opgørelsen, fordi Vurderingsstyrelsen har færdiggjort ejendomsvurderingen for 2020.
Du kan få mere information på Vurderingsstyrelsens hjemmeside: Klik her
Har du købt eller solgt for nyligt? Vær opmærksom, når grundskylden bliver efterreguleret
Det er den aktuelle ejer, der får en eventuel opkrævning eller penge tilbage, når kommunen efterregulerer grundskylden for 2021-2023 på baggrund af 2020-vurderingen. Vi opfordrer til, at du tjekker købsaftalen, hvis du er ny ejer og har fået en opkrævning fra kommunen på grundskyld for en periode, hvor den tidligere ejer ejede ejendommen. Det samme gælder tidligere ejer, hvis kommunen har udbetalt overskydende grundskyld til den nye ejer.
I Thisted Kommune udsteder vi ikke flexbolig-tilladelser.
I mange kommuner er det nødvendigt at have en flexbolig-tilladelse, hvis man kun ønsker at anvende sin helårsbolig i dele af året. I Thisted Kommune er dette ikke nødvendigt, da vi ikke har bopælspligt i vores helårsboliger.
Det kræver derfor ikke flexboligtilladelse for at anvende en helårsbolig som sommerhus, men du skal være opmærksom på, at en eventuel gældende lokalplan for din bolig, kan sætte bestemmelser for, hvad boligen må anvendes til.
Reglerne
Reglen om flexbolig-tilladelser er en del af Boligreguleringslovens paragraf 50, stk. 2 og da Thisted Kommune ikke har tiltrådt Boligreguleringsloven, gælder denne regel ikke i Thisted Kommune.
Thisted Kommune har ved kommunesammenlægningen besluttet, at boligreguleringsloven kap. 2-5 ikke skal gælde for Thisted Kommune jf. BRL paragraf 1, stk. 1.
Reglen om flexbolig-tilladelser i boligreguleringslovens paragraf 50, stk. 2 er en lempelse af de begrænsninger om anvendelse af boliger, som ligger i Boligreguleringsloven.
Thisted Kommune har mulighed for at beslutte, at reglerne skal gælde. Det kan besluttes for hele eller dele af kommunen. Det er et krav, at det bliver annonceret offentligt, hvis der tages en sådan beslutning.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thisted Kommune på telefon 99 17 22 58.
Kan du og din nabo ikke blive enige om hegn i skel? Anmod Hegnsynet om hjælp.
Naboer må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud, men hvis man ikke kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven.
Der kan være undtagelser, som for eksempel lokalplaner og tinglyste deklarationer, der kan indeholde bestemmelser, som man skal overholde - også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo.
Typer af hegn
Hegn kan være en hæk, et plankeværk, et raftehegn, et trådhegn, en mur med mere og kan opdeles i tre typer:
Fælleshegn og eget hegn er omfattet af reglerne i hegnsloven, mens træer og indre hegn ikke er omfattet af hegnsloven.
Anmodning om hegnsyn
Du skal fremsende en anmodning/klage, som skal indeholde følgende:
Du skal sende din anmodning/klage skriftligt på mail til byggesag@thisted.dk eller sende den til Teknik & Erhverv, Kirkevej 9, 7760 Hurup.
Du kan også benytte dette skema til anmodning om hegnsyn.
Pris for et hegnsyn
Prisen for at afholde et hegnsyn i 2026 er 2.205 kr. Hegnsynet træffer afgørelse om, hvem af sagens parter der skal betale.
Hegnsynsmænd
Flemming Worm Nielsen, Hedegårdsvej 38, 7755 Bedsted Thy, telefon 41 26 67 82 (formand).
Mads Steensgaard, Flarupvej 14, 7760 Hurup.
Preben Holler, Ørhagevej 169, 7700 Thisted.
Nyttige links
Hegnsloven
Guide til hegnsloven
Har du sløjfet eller fjernet din olietank?
Hvis du har fjernet din olietank, skal du give kommunen skriftlig besked, uanset om det er en olietank, der har været nedgravet eller overjordisk. Hvis du afblænder din nedgravede olietank, skal du også give kommunen skriftlig besked.
Dette kan du gøre på 2 måder:
Privat olietank:
Utætte olietanke kan forurene jorden, og olien kan sive ned i grundvandet. Din olietank skal være typegodkendt og den skal holde tæt.
Miljøstyrelsen har fastsat terminer for, hvornår de forskellige typer olietanke skal sløjfes, og du skal selv være opmærksom på, hvornår din olietank skal sløjfes.
Hvis du er i tvivl om din olietank er i orden, kan du kontakte en oliefyrstekniker. Han eller hun foretager et miljøtjek af olietanken med henblik på eventuelle ændringer.
Fabrikationsåret står på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen, på selve tanken eller på tankattesten. Hvis det er svært at datere din tank, kan du få hjælp i Miljøstyrelsens vejledning. Hvis du har mistet attesten, kan du kontakte kommunen, som måske har en kopi.
Tager du en olietank varigt ud af brug eller sætter en ny op, skal du huske at give kommunen besked.
Ny olietank:
Når du skal have en ny olietank, skal du anmelde det til kommunen 14 dage inden etableringen, uanset om den er overjordisk eller skal nedgraves.
Anmeldelsen skal indeholde:
Du skal sikre dig, at leverandøren udleverer en tankattest. Attesten er en garanti for, at din olietank er typegodkendt til at opbevare fyringsolie. Du skal sende attesten til kommunen senest på etableringstidspunktet.
Læs mere om: Krav til nye olietanke.
Hul på olietank:
Går der hul på din olietank, skal du straks melde det til kommunen. Det gælder både for olietanke i brug, og gamle, som ikke længere er i brug.
Det er lovpligtigt for alle tankejere at have en ansvarsforsikring, som dækker for oprensning af olieforurening.
Du har automatisk en ansvarsforsikring, hvis du får leveret fyringsolie fra et af de olieselskaber, der er medlem af Energi- og Olieforum, oliebranchens brancheorganisation, eller fra en leverandør, der får olie fra et af disse.
Du er dog ikke dækket, hvis din tank eller rør er ulovlige. I så fald må du selv betale for oprensningen.
Du kan få mere at vide om reglerne for oprydning af forurening fra en utæt olietank hos kommunen.
Læs mere om: Hvad gør jeg, hvis jeg har olieudslip?
Hos Drivkraft Danmark kan du få mere at vide om den fælles forsikring mod olieudslip: Forsikring mod olieudslip
Lovgivning:
Du kan se 'Jordforureningsloven' på Retsinformations hjemmeside: Jordforureningsloven.
Reglerne for etablering og anvendelse af olietanke bliver reguleret via 'Olietankbekendtgørelsen'. Læs: Bekendtgørelsen om olietanke.
Har du mistanke om skimmelsvamp i din bolig eller generelt dårlig bolig, skal du kontakte ejeren af boligen. Kan du og ejer ikke blive enige, kan du anmelde problemet til kommunen.
Når du henvender dig til kommunen, kan det ske enten pr. telefon eller mail. Du er altid velkommen til at tage telefonisk kontakt for at drøfte situationen.
Inden vi aftaler en evt. besigtigelse skal der indsendes en skriftlig henvendelse med:
Ovenstående skal sendes til byggesag@thisted.dk
Lejebolig
Det er udlejerens pligt at sørge for at boligen er i en forsvarlig stand. Hvis der opstår en tvist mellem lejer og udlejer, om generelle problemer, er det muligt at få hjælp gennem Huslejenævn eller Lejernes Landsorganisation (LLO) Omhandler problemerne sundhedsfare, herunder skimmelsvamp, kan du få hjælp ved kommunen.
Ejerbolig
Er der tale om en ejerbolig er det som udgangspunkt ejerens eget ansvar at holde boligen i forsvarlig stand. Der kan dog være tale om, at forholdene er i så stor risikofaktor at kommunen skal ind over. F.eks. hvis der befinder sig børn i boligen med sundhedsmæssige risiko.
Gode råd til at undgå skimmelsvamp og dårligt indeklima
Skimmelsvamp kan i de fleste tilfælde undgås, hvis du holder din bolig, tør og med god ventilation.
Gode råd til at holde luftfugtigheden nede:
Nyttige links
Læs mere om skimmelsvamp
Fejning af skorstene er lovpligtig og har blandt andet til formål at forhindre brande, forgiftninger og eksplosioner.
Thisted Kommune er inddelt i distrikt Nord og distrikt Syd. Hvis du har spørgsmål eller brug for råd og vejledning, skal du kontakte skorstensfejermesteren.
Distrikt Nord
Skorstensfejermester Henrik Langvang
Pantervej 10, 7700 Thisted
Mobil: 23 26 11 22
E-mail: henrik@thisted-skorstensfejer.dk
Web: www.thisted-skorstensfejer.dk
Distrikt Syd
Skorstensfejermester Jannick Villy Jensen
Teglværksvej 7, 7700 Thisted
Mobil: 60 24 50 43 / 60 24 50 63 (kontor)
E-mail: jannick@thyfejeren.dk
Web: www.thyfejeren.dk
Her kan du se de geografiske grænser for distrikt nord og syd.
Opkrævning af gebyr
Gebyret for at få fejet din skorsten bliver opkrævet over ejendomsskattebilletten.
Eventuelt ekstraarbejde, skal afregnes direkte med skorstensfejermesteren.
Vælg en anden skorstensfejer
Du kan frit vælge, om du vil lade den lovpligtige skorstensfejning udføres af en af vores to skorstensfejere, eller om du vil anvende en anden uddannet skorstensfejermester. Hvis du anvender en anden skorstensfejermester, skal du afregne direkte med denne.
Hvis du anvender en anden skorstensfejermester end ovennævnte, skal du være opmærksom på, at skorstenen skal fejes hvert år. Senest 5 dage efter fejning skal Thisted Kommune have besked, enten på mail: bbr@thisted.dk eller telefon 99 17 21 50.
Ændring af varmeinstallation i BBR
Husk du skal ændre i din BBR-meddelelse, hvis du ændre din varmeinstallation. Dette skal gøres via selvbetjeningsløsningen Ret-BBR.
Hvis du har brug for at få oplyst om en matrikel kan udstykkes i forbindelse med salg jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, skal du indsende en forespørgsel til os.
Når du har udfyldt forespørgslen, vil du modtage et svar i løbet af 14 dage. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thisted Kommune på telefon 99 17 22 58.
Her kan du læse mere om reglerne for borgeres udlejning af egen fulde helårsbolig.
Mandag - onsdag:
08.00-10.00
samt
14.00 - 15.00
Torsdag:
08.00 - 10.00
samt
kl. 14.00-17.00
Fredag:
08.00 - 10.00