Kørekort
Har du brug for nyt kørekort, skal det gamle fornyes eller skal du ud at rejse, så kan du finde nyttig information her
Fornyelse af kørekort
Fornyelse af kørekort
Hvis dit kørekort er udløbet, eller det udløber inden for de næste tre måneder, kan du få det fornyet i Borgerservice. Du kan bestille tid Link til tidsbestilling
Det skal du tage med i Borgerservice
- Dit nuværende fysiske kørekort
- Et gyldigt vellignende pasfoto. Foto kan medbringes fra fotograf eller en medarbejder i Borgerservice kan tage fotoet med en mobil, det koster 155 kr. link til færdselsstyrelsens vejledning til krav om dokumentation og kørekortfoto
Du skal medbringe lægeattest i disse situationer
- Hvis du har et kørekort, der er gyldigt i kortere tid end normalt, fx af helbredsmæssige grunde
- Hvis du skal forny et kørekort til andet end bil og motorcykel.
Hvis du skal medbringe en lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekort
Lægeattesten er delt op i to dele: Del A og Del B.
Det er dig selv der skal udfylde Del A af lægeattesten.
Din praktiserende læge skal udfylde Del B af attesten.
- Start med at udfylde Del A af lægeattesten på dette link: borger.dk/lægeattest. Husk at have MitID klar. Efter du har udfyldt Del A af lægeattesten, vil du få et kvitteringsbrev via Digital Post. Herefter sendes Del A til din læge.
- Du skal nu bestille tid til en konsultation hos din læge
- Ved konsultationen hos din læge udfylder lægen Del B og sender den samlede lægeattest videre til Borgerservice i kommunen. Efter lægen har udfyldt Del B af lægeattesten, vil du få endnu et kvitteringsbrev via Digital Post.
- Du kan nu bestille en tid i Borgerservice til fornyelse af kørekort
Hvad gør du hvis du er fritaget for MitID?
Hvis du er fritaget fra MitID, skal du i stedet udfylde lægeattesten i en fysisk blanket.
Den fysiske blanket skal medbringes i Borgerservice i forbinde med fornyelsen.
Pas hvis dit kørekort ikke er formet som et kreditkort
Hvis du ikke har et gyldigt pas, skal vi se original fødsels-/dåbs-/navne-/personattest eller to andre legitimationskort eller dokumenter, hvor vi kan se dit navn og cpr-nummer.
Midlertidigt kørekort mens dit kørekort bliver fornyet
Det tager normalt ca. tre uger, før du modtager dit nye kørekort. Hvis du har brug for at køre inden, kan du få udleveret et midlertidigt kørekort, når du fornyer kørekortet hos Borgerservice. Det midlertidige kørekort gælder i tre måneder i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, og det er gratis.
Hvis du skal køre udenfor Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, kan du få lavet et særligt midlertidigt kørekort. Hvis du vælger det, bliver prisen for din fornyelse fordoblet. Det tager 5-10 hverdage, før det særlige midlertidige kørekort er klar, og det gælder i tre måneder. For at få lavet det skal du tage disse ting med udover dem, som er nævnt ovenfor under 'Det skal du medbringe i Borgerservice':
- Et ekstra foto til det foreløbige kørekort. Foto kan medbringes fra fotograf eller en medarbejder i Borgerservice kan tage fotoet med en mobil, det koster 155 kr. Det kan du bruge til begge kørekort.
- Pas. Det er dog ikke nødvendigt at tage med, hvis du i forvejen medbringer dåbs-, navne-, fødsels- eller personattest
Hvis dit kørekort har været udløbet i mere end tre år
Hvis det er over tre år siden, dit kørekort udløb, skal du som udgangspunkt op til en kontrollerende teori- og køreprøve, før du kan få et nyt kørekort. Der er mulighed for at søge om dispensation hos Færdselsstyrelsen.
Tabt, stjålet, ødelagt eller ændring
Tabt, stjålet, ødelagt eller ændring
Hvis du bor i Danmark, kan du få lavet et nyt kørekort i Borgerservice ved at bestille tid link til tidsbestilling
Det skal du tage med i Borgerservice
- Dit fysiske kørekort. Hvis du har mistet det, eller du har et ødelagt kørekort, som ikke er af kreditkorttypen, skal du enten medbringe pas, en original fødsels-/dåbs-/navne-/personattest eller to legitimationskort eller dokumenter, hvor vi kan se dit navn og cpr-nummer.
- Et gyldigt foto. Foto kan medbringes fra fotograf eller en medarbejder i Borgerservice kan tage fotoet med en mobil, det koster 155 kr. link til færdselsstyrelsens vejledning til krav om dokumentation og kørekortfoto
Jeg bor i udlandet og har mistet mit danske kørekort
Det er myndighederne i det land, du bor i, der skal lave et nyt kørekort til dig. For at få et nyt kørekort, skal du aflevere en bekræftelse af dit danske kørekort til dem.
Bekræftelsen får du fra Færdselsstyrelsen ved at sende dem følgende informationer:
- Dit navn
- Dit cpr-nummer
- Information om at du har mistet dit danske kørekort og gerne vil have en bekræftelse af kørekortet, som du kan bruge i udlandet
- Din udenlandske adresse så Færdselsstyrelsen kan sende dig bekræftelsen
- Din underskrift.
Du kan sende digital Post til Færdselsstyrelsen via din digitale postkasse
- Log på med MitID
- Klik på Skriv ny post
- Klik på Vælg modtager i Til-feltet
- Søg efter Færdselsstyrelsen
- Klik på Færdselsstyrelsen
- Vælg igen Færdselsstyrelsen fra listen, der fremkommer
- Skriv din mail og klik på Send
Du kan også sende et brev til:
Færdselsstyrelsen
Brogårdsvej 1
7500 Holstebro
Generhvervelse af kørekort
Betinget frakendelse af kørekort
Du skal bestille tid i borgerservice link til tidsbestilling før du møder op og søger om at generhverve dit kørekort.
Det skal du tage med i Borgerservice
- Dit fysiske kørekort. Hvis du ikke har det, skal du medbringe gyldigt pas, original fødsels-/dåbs-/navne-/personattest eller to andre legitimationskort eller dokumenter, hvor vi kan se dit navn og cpr-nummer.
- En udfyldt ansøgning om generhvervelse. Du kan også få den af os og udfylde den, når du kommer.
- Brev fra Færdselsstyrelsen med indkaldelse til kontrollerende prøve. Du kan vise det digitalt eller på print.
- Hvis du ikke har dit kørekort, skal du medbringe et gyldigt foto. Foto kan medbringes fra fotograf eller en medarbejder i Borgerservice kan tage fotoet med en mobil, det koster 155 kr.
- Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du tage din opholdstilladelse med
- Hvis dit kørekort er frakendt på grund af alkohol eller narko, skal du medbringe bevis for, at du har gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Kursus beviset må højst være et år gammelt, når du søger om generhvervelse af kørekort.
- Angående betaling for generhvervelsen. Du kan betale hos din kørelærer eller via et link, som vi kan sende til dig over digital post. Du kan se priser på generhvervelse af kørekort på færdselsstyrelsens hjemmeside - Link til hjemmeside
Behandling af din ansøgning
I brevet fra Færdselsstyrelsen om årsagen til frakendelsen står der, hvornår du senest skal bestå den kontrollerende teori- og køreprøve.
Hvis du søger hos os inden fristen, godkender vi din ansøgning med det samme.
Hvis du søger hos os efter fristen, sender vi din ansøgning til Færdselsstyrelsen for videre behandling. Når Færdselsstyrelsen har godkendt din ansøgning, skal du informere os, så vi kan færdigbehandle ansøgningen.
Du skal op til en kontrollerende teori- og køreprøve
Når din ansøgning er godkendt, skal du op til en kontrollerende teori- og køreprøve for at generhverve dit kørekort.
Du kan bestille prøverne gennem os eller kontakte en kørelærer.
Ubetinget frakendelse af kørekort
Du skal bestille tid link til tidsbestilling før du møder op i borgerservice og søger om at generhverve dit kørekort.
Når dit kørekort er frakendt ubetinget, skal du møde op i borgerservice to gange.
Ved første møde skal du medbringe
- Gyldigt pas, original fødsels-/dåbs-/navne-/personattest eller to andre legitimationskort eller dokumenter, hvor vi kan se dit navn og cpr-nummer.
- En udfyldt ansøgning om generhvervelse. Du kan også få den af os og udfylde den, når du kommer.
Når du har været i Borgerservice første gang, sender vi din ansøgning til Færdselsstyrelsen for videre behandling. Hvis de kan godkende ansøgningen, sender de godkendelsen til dig via Digital Post eller brev. I den står der, hvilke krav du skal opfylde for at kunne generhverve dit kørekort. Når kravene er opfyldt, kan du bestille tid link til tidsbestilling til andet møde i Borgerservice.
Ved andet møde skal du medbringe
- Din godkendte ansøgning om generhvervelse fra Færdselsstyrelsen
- Et gyldigt foto. Foto kan medbringes fra fotograf eller en medarbejder i Borgerservice kan tage fotoet med en mobil, det koster 155 kr.
- Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du tage din opholdstilladelse med
- Hvis særlig køreundervisning er et krav for, at du kan få dit kørekort, skal du medbringe dokumentation for at have gennemført den
- Hvis dit kørekort er frakendt på grund af alkohol eller narko, skal du medbringe bevis for, at du har gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Kursus beviset må højst være et år gammelt, når du søger om generhvervelse af kørekort.
- Angående betaling for generhvervelsen. Du kan betale hos din kørelærer eller via et link, som vi kan sende til dig over digital post. Du kan se priser på generhvervelse af kørekort på færdselsstyrelsens hjemmeside - Link til hjemmeside
Hvis alt er, som det skal være, kan vi godkende din ansøgning ved andet møde hos os.
Du skal op til en kontrollerende teori- og køreprøve
Når din ansøgning er godkendt, skal du op til en kontrollerende teori- og køreprøve for at generhverve dit kørekort.
Du kan bestille prøverne gennem os eller kontakte en kørelærer.
Internationalt kørekort)
Du kan få et internationalt kørekort ved at møde personligt op i Borgerservice Du kan bestille tid her
Det skal du tage med i Borgerservice
- Dit nuværende gyldige fysiske danske kørekort
- Et gyldigt vellignende pasfoto. Foto kan medbringes fra fotograf eller en medarbejder i Borgerservice kan tage fotoet med en mobil, det koster 155 kr. link til færdselsstyrelsens vejledning til krav om dokumentation og kørekortfoto
Se priser på internationalt kørekort på borger.dk - Tryk på dette link for at komme til borger.dk
Et internationalt kørekort erstatter ikke det almindelige kørekort, men betragtes som en anerkendt oversættelse af dit danske kørekort. Derfor skal du også medbringe dit almindelige kørekort.
Dit almindelige kørekort er tilstrækkeligt i alle EU-lande, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).
Hvis du opholder dig i et land uden for EU eller EØS, skal du muligvis have et internationalt kørekort. Hvorvidt du skal have et internationalt kørekort, afhænger af det pågældende land, du rejser til. Du kan kontakte ambassaden for det land, du rejser til for yderligere information. Vær opmærksom på, at du muligvis skal have flere internationale kørekort, hvis du skal køre i flere lande på samme rejse.
Fra udenlandsk til dansk kørekort
Se flere informationer på borger.dk
Hvornår skal jeg medbringe en lægeerklæring?
Du skal som udgangspunkt ikke vedlægge lægeattest, når du skal forny kørekort til kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E, samt T/M:
- AM (lille og stor knallert)
- A1, A2 og A (lille, mellemstor og stor motorcykel)
- B og B/E (almindelig bil og bil med stort påhængskøretøj)
- T/M kørekort til traktor/motorredskab.
Hvis dit kørekort tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager, skal du medbringe en lægeattest når du skal forny dit kørekort.
Du skal altid vedlægge en lægeattest, hvis du skal forny et kørekort i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E, samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring:
- C1 og C (lille og stor lastbil)
- C1/E, C/E, D1/E, D/E (henholdsvis lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj)
- D1 og D (lille og stor bus)
- kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
Hvis du skal medbringe en lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekort
Lægeattesten er delt op i to dele: Del A og Del B.
Det er dig selv der skal udfylde Del A af lægeattesten.
Din praktiserende læge skal udfylde Del B af attesten.
- Start med at udfylde Del A af lægeattesten på dette link: borger.dk/lægeattest. Husk at have MitID klar. Efter du har udfyldt Del A af lægeattesten, vil du få et kvitteringsbrev via Digital Post. Herefter sendes Del A til din læge.
- Du skal nu bestille tid til en konsultation hos din læge
- Ved konsultationen hos din læge udfylder lægen Del B og sender den samlede lægeattest videre til Borgerservice i kommunen. Efter lægen har udfyldt Del B af lægeattesten, vil du få endnu et kvitteringsbrev via Digital Post.
- Du kan nu bestille en tid i Borgerservice til fornyelse af kørekort
Hvad gør du hvis du er fritaget for MitID?
Hvis du er fritaget fra MitID, skal du i stedet udfylde lægeattesten i en fysisk blanket.
Den fysiske blanket skal medbringes i Borgerservice i forbinde med fornyelsen.
Så længe er dit kørekort gyldigt
Så længe er dit nye kørekort gyldigt
Alle typer kørekort har som udgangspunkt en fast gyldighedsperiode. Dog kan dit kørekort være gyldigt i kortere tid end det normale, fx på grund af dit helbred, eller hvis der er begrundet tvivl om, at du er ædruelig eller uafhængig af andre bevidsthedspåvirkende stoffer.
Almindelig bil, motorcykel og stor knallert
Gyldigt i normalt 15 år.
Lastbil og bus
Gyldigt i normalt 5 år.
Gyldighedsperiode for lastbil og bus, hvis du er 70 år eller mere
- 70 år: 4 år
- 71 år: 3 år
- 72-79 år: 2 år
- 80 år eller mere: 1 år
Priser på kørekort
Prisen for et nyt kørekort afhænger af hvilke(n) kategori(er) du har og om dit kørekort tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.
De forskellige gebyrer følger Færdselsloven, og du kan se en opdateret liste over alle gebyrer for udstedelse, fornyelse og ombytning af kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Vil du vide mere
Du kan finde flere informationer om kørekort på

Tag kørekortet med på mobilen
Bestil tid
Kontaktinfo
Borgerservice
Asylgade 30
7700 Thisted
Tlf. 99 17 18 62
Åbningstider
Mandag: 10.00 - 14.30
Tirsdag: 10.00 - 14.30
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 12.00
Pasboks
Mandag: 08.00 - 15.00
Tirsdag: 08.00 - 15.00
Onsdag: 08.00 - 15.00
Torsdag: 08.00 - 17.00
Fredag: 08.00 - 13.00
Telefontider
Mandag: 08.00 - 13.00
Tirsdag: 08.00 - 13.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 08.00 - 13.00
Fredag: 08.00 - 13.00