Hvad skal du huske når du skal have pas?
- Det kræver personligt fremmøde at få lavet pas for alle - Husk at bestille tid
- Medbring dit seneste pas også selvom det er udløbet. Hvis du ikke har det, bliver prisen for dit nye pas fordoblet
- Foto kan medbringes eller en medarbejder i Borgerservice kan tage fotoet med en mobil, det koster 155 kr.
- Har du ikke et pas, eller er det blevet væk, skal du medbringe dåbs-, navne- eller fødselsattest samt et kørekort eller sundhedskort
- Original navne- eller vielsesattest hvis du har ændret navn
- Har du fået tildelt dansk statsborgerskab, så skal du medbringe beviset, du har fået tilsendt
Pas til voksne
Bestil nyt pas til voksne
Du starter med at udfylde
Link til ansøgning til pas og bestilling af tid i Borgerservice.
DET SKAL DU TAGE MED I BORGERSERVICE, NÅR DU KOMMER
- Dit seneste pas også selvom det er udløbet. Hvis du ikke har det, bliver prisen for dit nye pas fordoblet. Er passet væk, skal vi bede dig om at medbringe enten kørekort, original fødsels-/dåbs-/navne-/personattest eller to andre legitimationskort eller dokumenter, hvor vi kan se dit navn og cpr-nummer.
- Et gyldigt pasfoto. Link til politiets regler for pasfoto med illustrationer. Foto kan medbringes fra fotograf eller en medarbejder i Borgerservice kan tage fotoet med en mobil, det koster 155 kr.
Hvis du er ny dansk statsborger, og du skal have lavet dit første danske pas, skal du medbringe statsborgerretsbevis.
Hvis du er dansk statsborger uden cpr-nummer, skal du medbringe dokumentation for dit danske statsborgerskab.
Så længe er passet gyldigt
Et voksen pas er gyldigt i 10 år.
Pas til børn
Bestil nyt pas til børn
Dit barn kan få et pas, hvis barnet er navngivet eller døbt. Du kan læse mere om navngivning og dåb på borger.dk link til navngivning på borger.dk
Når du skal have lavet pas til dit barn, starter du med at udfylde ansøgningen med dit MitID og bestille en tid i borgerservice.
Link til udfyldelse af ansøgning til pas og bestilling af tid i Borgerservice.
DET SKAL DU TAGE MED I BORGERSERVICE, NÅR DU KOMMER
- Barnet skal med i Borgerservice uanset alder
- Hvis barnet har fået lavet pas før, skal du medbringe det seneste. Ellers bliver prisen for det nye pas fordoblet. Hvis barnet ikke tidligere har fået lavet pas, eller det seneste pas er væk, skal du medbringe en original fødsels - og dåbsattest, hvis du ikke har en kan du bestille en på borger.dk, her kan du også bestille en navne- eller personattest link til attester på borger.dk Har du attesten digitalt, kan du vise os den på mobiltelefon eller tablet.
- Et gyldigt pasfoto af barnet, link til politiets regler for pasfoto med illustrationer. Foto kan medbringes fra fotograf eller en medarbejder i Borgerservice kan tage fotoet med en mobil, det koster 155 kr.
- Legitimation på forælder (fx sygesikringsbevis, pas eller kørekort)
- Hvis I har fælles forældremyndighed, skal begge forældre underskrive en samtykkeerklæring. I kan enten tage samtykkeerklæringen med til Borgerservice eller underskrive den digitalt på forhånd - se nedenfor.
Sådan giver I samtykke
Hvis der er fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til udstedelse af pas. Link til digital samtykkeerklæring med MitID
Hvis I ikke har MitID eller ikke vil udfylde samtykkeerklæringen digitalt, kan I printe blanketten ud, underskrive og medbringe i Borgerservice.
Hvis barnet har skiftet statsborgerskab
Hvis dit barn har skiftet fra et andet statsborgerskab til dansk og skal have lavet sit første danske pas, skal I medbringe barnets statsborgerretsbevis.
Hvis barnet ikke har et cpr-nummer
Hvis dit barn er dansk statsborger men ikke har et cpr-nummer, skal du medbringe dokumentation for dansk statsborgerskab samt en personattest eller fødsels-/dåbsattest.
Så længe er passet gyldigt
Pas til børn der endnu ikke er fyldt 2 år er gyldig i 2 år
Pas til børn mellem 2 år - 18 år er gyldig i 5 år
Krav til foto i pas
Krav til foto
Foto kan medbringes fra fotograf eller en medarbejder i Borgerservice kan tage fotoet med en mobil, det koster 155 kr.
Vi modtager pasfoto fra fotohandlerne kvaliteten skal være meget god, det er vigtig at der er ensfarvet baggrund, og der er luft omkring billedet, idet vi skal scanne dem ind i systemet for at sende digitalt.
Vi kan i nogen tilfælde være nødt til at afvise papirbilleder, hvis kvaliteten ikke er i orden.
Der er specielle krav til pasfotoet – Link til politiets regler for pasfoto med illustrationer
Afhentning af pas
Afhentning af dit nye pas
Du vil modtage en besked via SMS inden for tre uger, når passet ligger klar til afhentning i Borgerservice.
Dit nye pas skal afhentes på Rådhuset i Thisted.
Skal du hente et pas til dit barn, behøver barnet ikke at komme med.
Børn fra 15 år kan hente eget pas.
Hent pas i dokumentboks
Hvis dit pas kan afhentes i dokumentboksen, vil det fremgå af den SMS du har modtaget.
Hvis du skal hente dit pas i dokumentboksen, er det ikke nødvendigt at bestille en tid.
Når du står ved dokumentboksen
Skal du bruge
- Dit telefonnummer
- Koden fra Sms'en
- MitID
- Dit gamle pas (hvis det ikke allerede er afleveret eller hullet)
Åbningstider for pasboksen er:
Man-ons 08:00-15:00
Torsdag 08:00-17:00
Fredag 08:00-13:00
Hent dit pas ved personlig betjening
I følgende situationer har du ikke mulighed for at hente dit pas i dokumentboksen
- Du har ikke MitID
- Du har et midlertidigt pas
- Du skal hente for en anden med fuldmagt
- Hvis det ikke fremgår af din SMS at den er i dokumentboksen
HUSK - Hvis en anden skal hente dit pas, skal der medbringes en fuldmagt, du kan finde fuldmagten på denne side.
Vær opmærksom på, at du kan hente det nye pas indtil seks måneder, efter du bestilte det i Borgerservice. Efter seks måneder destruerer vi passet.
Bestil tid til afhentning her: Link til tidsbestilling i borgerservice
Priser og regler for pas
Priser og regler til pas
Du kan finde priserne på pas på borger.dk, link til priser på borger.dk, her kan du også læse mere om regler på pas , link til pasregler på borger.dk
Husk, at pris for et nyt foto til passet kommer oveni, det koster 155 kr. at få taget et pasfoto i borgerservice.
Vær opmærksom på, at prisen på pas fordobles, hvis du ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning, eller hvis du fremviser passet i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas.
Det skal være det seneste udstedte pas, du medbringer ved ansøgning.
Ekstra pas
Bestil et ekstra pas
Du kan søge om et ekstra pas i Borgerservice, hvis du rejser i forbindelse med dit arbejde, og
- Dit pas er indleveret til visering, eller
- Dit pas har stempler eller viseringer, der kan gøre indrejse umulig i det land, du har planer om at rejse til.
Du kan ikke få ekstra pas til turist- og ferierejser.
Link til tidsbestilling
Du skal medbringe
1. En erklæring fra din arbejdsgiver med
- Info om, at passet skal bruges i forbindelse med arbejdet
- Dit navn
- Dit cpr-nummer
- Arbejdsgiverens stempel. Hvis du er selvstændig, skal erklæringen indeholde dit firmas CVR-nummer, navn, adresse og telefonnummer.
Erklæringen må kun være for én ansøger ad gangen.
2. Enten kørekort, original fødsels-/dåbs-/navne-/personattest eller to andre legitimationskort eller dokumenter, hvor vi kan se dit navn og cpr-nummer.
3. Et gyldigt foto link til politiets regler for pasfoto med illustrationer Du kan også få taget et foto i Borgerservice for 155 kroner.
Gyldighed
Et ekstra pas må kun udstedes for rejsens varighed, dog maksimalt to år.
Pris
Et ekstra pas koster det samme som et almindeligt pas, link til priser på borger.dk
Hvis du ikke kan nå at få lavet nyt pas
Midlertidigt pas
Der er tre muligheder for at få et pas i hastetilfælde:
- Forlængelse af eksisterende pas
- Midlertidigt pas (nødpas/provisorisk pas)
- Hastelevering af nyt pas
Forlængelse af eksisterende pas
Hvis dit eller dit barns eksisterende pas er udløbet inden for de sidste tre måneder, eller udløber inden for kort tid, før du skal rejse, kan du få det forlænget én gang med et stempel.
Forlængelsen af passet er gratis og gælder, til du kommer hjem fra din rejse, dog maksimalt i et år.
Vær opmærksom på, at nogle lande ikke accepterer en forlængelse af passet. Du bør selv undersøge, om dit rejsemål accepterer det. Det kan du gøre via dit rejsemåls ambassade i Danmark eller via dit rejseselskab. Du kan også læse om andre landes pasregler på udenrigsministers hjemmeside link til andre landes pas- og visumregler på udenrigsministeriets hjemmeside.
Du udfylder ansøgningen og bestiller tid på samme måde, som hvis du skulle have lavet et almindeligt pas.
Midlertidigt pas (nødpas/provisorisk pas)
Hvis dit eller dit barns pas er udløbet for mere end tre måneder siden, kan du få et midlertidigt pas.
Det koster det samme som et almindeligt pas, men hvis du bestiller et nyt almindeligt pas samtidig, indgår det midlertidige pas i prisen.
Det midlertidige pas gælder, til du kommer hjem fra din rejse, dog maksimalt i et år.
Vær opmærksom på, at nogle lande ikke accepterer et midlertidigt pas. Det er op til dig selv at undersøge, om dit rejsemål accepterer det. Det kan du gøre via dit rejsemåls ambassade i Danmark eller via dit rejseselskab. Du kan også læse om andre landes pasregler på udenrigsministers hjemmeside link til andre landes pas- og visumregler på udenrigsministeriets hjemmeside.
Du udfylder ansøgningen og bestiller tid på samme måde, som hvis du skulle have lavet et almindeligt pas.
Hastelevering af nyt pas
Hvis du blot har behov for at få leveret dit eller dit barns pas hurtigere end den almindelige leveringstid på ca. tre uger, kan du vælge at få hasteleveret passet. En hastelevering tager ca. fem hverdage.
Du udfylder ansøgningen og bestiller tid på samme måde, som hvis du skulle have lavet et almindeligt pas.
Har du mistet dit pas
Mistet i Danmark
Hvis du mister dit pas i Danmark, skal du melde det mistet til kommunen, som herefter opdaterer passet som mistet, hvorefter det ikke længere er gyldigt. I tilfælde, hvor passet er mistet i forbindelse med en strafbar handling (fx tyveri), skal passet meldes mistet hos politiet. Du kan herefter ved henvendelse til kommunen ansøge om nyt pas, som du selv skal betale.
I tilfælde, hvor du ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning, eller fremviser passet i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden, fordobles prisen - Du kan se priserne på pas på borger.dk link til borger.dk
Du skal være opmærksom på, at det kun er det senest udløbne pas, der kan bruges, hvis du fremviser et udløbet pas, når du ansøger om nyt pas.
Mistet i udlandet
Hvis du mister dit pas i udlandet, skal du politianmelde det på den lokale politistation og bede om en politirapport eller en kvittering. Den skal du tage med til den danske ambassade i det pågældende land sammen med to pasbilleder, der lever op til billedreglerne.
Ambassaden kan udstede et nyt midlertidigt pas (nødpas), der gælder, til du kommer tilbage til Danmark. Du skal betale et gebyr eller timebetaling for udstedelsen af nødpasset.
Læs mere på borger.dk
Børnepas - digital samtykke
Fuldmagt til afhentning af pas/kørekort
Bestil tid
Kontaktinfo
Borgerservice
Asylgade 30
7700 Thisted
Tlf. 99 17 18 62
Åbningstider
Mandag: 10.00 - 14.30
Tirsdag: 10.00 - 14.30
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 12.00
Pasboks
Mandag: 08.00 - 15.00
Tirsdag: 08.00 - 15.00
Onsdag: 08.00 - 15.00
Torsdag: 08.00 - 17.00
Fredag: 08.00 - 13.00
Telefontider
Mandag: 08.00 - 13.00
Tirsdag: 08.00 - 13.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 08.00 - 13.00
Fredag: 08.00 - 13.00