Alle er velkomne på Værestedet Hanstholm
Hos os er du altid velkommen – uanset om du føler dig alene, har psykiske eller sociale udfordringer, eller bare har lyst til at være en del af et fællesskab. Værestedet er et trygt og uformelt sted, hvor du kan møde andre i samme situation og få en god snak i hyggelige omgivelser.
Vi har dog én vigtig regel: Du må ikke være synligt påvirket af alkohol eller stoffer, når du besøger os.
Du kan være anonym hos os, og vi har tavshedspligt – det betyder, at du trygt kan komme, som du er.
Som bruger har du stor indflydelse på hverdagen. Du kan købe en god kop kaffe, lidt mad og få en herlig sludder med dem omkring dig.
Hvad kan du opleve hos os?
Vi tilbyder en række aktiviteter og muligheder, som du frit kan benytte dig af – og vi har engagerede frivillige, der hjælper til i dagligdagen.
Du kan blandt andet:
- Få en snak med andre brugere og personalet
- Opleve fællesskab, humor og små lyspunkter i hverdagen
- Nyde morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe til gode priser
- Deltage i brætspil, kreative aktiviteter, madlavning og meget mere
- Være med i vores genbrugsbutik – både som gæst og frivillig
- Få gratis NADA-øreakupunktur
- Være med til brugermøder og dele dine idéer
- Deltage i gruppeaktiviteter, der passer til dig
- Blive medlem af støtteforeningen, som driver genbrugsbutikken og arrangerer oplevelser




