Plejecenter Fjordglimt
Et godt sted at bo & Et godt sted at arbejde
Et godt sted at bo & Et godt sted at arbejde
Velkommen til Plejecenter Fjordglimt.
Fjordglimt er et af Thisted Kommunes plejecentre, beliggende 1 km fra fjorden i landsbyen "Sennels", 5 km uden for Thisted. Fjordglimt er et specialiseret plejecenter for borgere med demens, der har brug for pleje og omsorg døgnet rundt.
Der er også tilknyttet et dagcenter, hvor målgruppen er borgere med demens, der visiteres fra eget hjem.
Her finder du information om at bo på Fjordglimt, vores dagcenter og aktiviteter for centrets beboere og områdets ældre borgere.
Fjordglimt blev i 2005 genåbnet med 4 nye bo-enheder, hvor fællesrummene er omdrejningspunktet i vores hverdag, som er overskueligt, og de fysiske og sociale rammer er forenklede.
Dagcenteret på Fjordglimt er for hjemmeboende borgere med demens, der har brug for støtte til struktur i hverdagen og til at deltage i aktiviteter sammen med andre.
Hvis du ønsker at bo på et plejecenter, skal Thisted Kommune visitere dig til en plejebolig.
Du har mulighed for at søge om en plejebolig via linket her:
Hvis du har brug for yderlige råd eller vejledning, kan du kontakte:
Visitation og Hjælpemiddeldepotet
Mail: Visitation@thisted.dk
Tlf.: 9917 1910
Telefontider: Hverdage mellem kl. 8 og 13.
Du kan få svar på praktiske spørgsmål om, hvem der kan få en plejebolig mm., via linket her:
Du kan søge om at få en plejebolig, hvis:
Du har mulighed for at søge om en plejebolig via linket her:
Hvis du har brug for yderlige råd eller vejledning, kan du kontakte:
Visitation og Hjælpemiddeldepotet
Mail: Visitation@thisted.dk
Tlf.: 9917 1910
Telefontider: Hverdage mellem kl. 8 og 13.
Får du tilbudt en bolig, har du kort betænkningstid. Siger du ja, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt.
Hvis du ikke er berettiget til en ældre- eller plejebolig, kan du søge bolig igennem en almen boligforening eller privat udlejer.
Når du ansøger om at blive godkendt til en plejebolig, kan du frit vælge, hvor du ønsker at bo, og om du ønsker at bo i en af kommunens boliger eller i en anden kommune.
Hvis du ønsker at bo i en anden kommune, skal tilbuddet svare til det, du er godkendt til i Thisted Kommune. Tilflytningskommunen skal dog også vurdere, hvilket af dens tilbud, der egner sig bedst til dine behov. Du vil således kunne opleve, at du godkendes til en plejebolig i Thisted Kommune, men at en anden kommune ikke godkender dig til en plejebolig.
Ægtepar eller samlevende har ret til at blive boende sammen, selvom kun den ene opfylder betingelserne for at få en bolig. Efterlevende ægtefælle/samlevende har ret til at blive boende, så længe vedkommende ønsker det.
Omdrejningspunktet er det gode hverdagsliv og naboskab med afsæt i Ældrepædagogikken. Ældrepædagogikken er som en dans, hvor vi forestiller os, hvordan det er for dig, hvad oplever du? På den måde får vi sammen med dig øje på mulighederne for flere ganske almindelige stjernestunder. Vi "byder dig op til dans", og danner en fælles relation. Vi hjælper dig med at opleve, at livet stadig er værd at leve på trods af demens ved at have fokus på egenomsorg og selvbestemmelse.
Til borgere +67 år i nærområdet arrangeres klub-eftermiddag hver anden tirsdag fra 13.30 til 15.30, hvor der er mulighed for socialt samvær, fællessang og aktiviteter.
Der er tilknyttet en Aktivkomité, der planlægger og afholder arrangementer, der følger årets gang. Arrangementerne afholdes i Storstuen eller udendørs, så du bliver inviteret i byen.
I samarbejde med menighedsrådet arrangeres der sogneudflugt.
Aktivitetsprogrammet kan ses i husavisen, der udkommer den 1. i måneden.
Vi hjælper gerne med til, at du får skabt et godt hjem, hvor du har mulighed for privatliv, samtidig håber vi, at du får et godt fællesskab med de øvrige beboere på Fjordglimt.
Vi ønsker, at du falder til her hos os, og at du føler, at det er dit hjem.
Vi har udarbejdet en velkomstpjece, som forhåbentligt vil hjælpe med nogle af de mange spørgsmål, der helt naturligt dukker op i forbindelse med indflytningen. Vi sender velkomstpjecen til dig eller dine pårørende på mail, hvis du ønsker at læse mere om Fjordglimt, eller når du får tilbudt en plads hos os.
Vi ser frem til et godt samarbejde med dig og dine pårørende.
Fjordglimt har 34 lejligheder fordelt i 4 bo-enheder; Hus 1, Hus 2, Hus 3 og Hus 4.
Lejlighederne:
1-rums lejligheder på 60 m2 inklusive fællesarealer. En lejlighed består af en stue. Der er desuden et soveværelse med tre skabe, og et badeværelse med et fast skab, vaskemaskine og tørretumbler. Fra stuen er der adgang til egen terrasse, hvor der er plads til lidt havemøbler og blomster.
2-rums lejligheder på 69 m2 inklusive fællesarealer. En lejlighed består af en stue, hvor der er køleskab med lille fryser. Der er desuden et soveværelse med fire skabe, og et badeværelse med et fast skab, vaskemaskine og tørretumbler. Fra stuen er der adgang til egen terrasse, hvor der er plads til lidt havemøbler og blomster
Indretning:
1-rums lejlighed:
2-rums lejlighed:
Fællesarealerne i bo-enhederne består af opholdsstue med fjernsyn, åbent køkken-alrum og gangarealer.
Lejekontrakt udfærdiges af Fælles Ejendomsservice, og indflytningsrapport udfærdiges af plejecentrets pedel.
Husleje og depositum:
| 2026 | 1-rums lejligheder: Hus 1 og Hus 2 |
2-rums lejligheder: Hus 3 og Hus 4 |
| Husleje | 5.056 | 5.732 |
| Depositum | 15.347 | 15.347 |
Dagcenter er et visiteret aktivitetstilbud for dig med demens, som er hjemmeboende, der har brug for støtte til stuktur i hverdagen, og til at deltage i aktiviteter i samvær med andre. Tilbuddet kan også benyttes som aflastning for pårørende.
Du kan blive visiteret til en eller flere dage i dagcentret. Du kan læse mere om dagcenter samt udfylde ansøgningsskema til Visitation og Hjælpemiddeldepot her
Dagcentret på Plejecenter Fjordglimt er et dagtilbud for hjemmeboende borgere med demens i det nordlige Thy. Dagcentret er åben mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 09.45 - 15.30. Hvis du ønsker det, kan du blive hentet på din bopæl og kørt hjem igen af taxa mod en mindre egenbetaling.
Vi starter dagen med kaffe og brød, derefter laver vi forskellige former for aktiviteter såsom: gåture, cykelture, forskellige former for spil, højtlæsning, film, bagning, kreative ting osv. Aktiviteterne tilrettelægges ud fra ønsker og formåen fra brugerne af Dagcentret. Vi vægter højt at være udendørs, når vejret tillader det. Vi deltager også i aktiviteter med plejecentrets beboer fx. gudstjenester, stolegymnastik og andre arrangementer.
Et tilbud til dig, der har fået konstateret et tidligt stadie af demens, som gerne vil deltage i aktiviteter med ligestillede. Kontakt demenskoordinator.
Til frokost serveres der håndmadder. Efter frokost er der mulighed for et hvil, enten i en hvilestol, eller du kan låne en seng i hvilerummet. Vi afslutter dagen med eftermiddagskaffe med kage eller brød til.
Et godt sted at bo: Til hver bo-enhed er der tilknyttet en fast personalestab, der har kendskab til dig, og som arbejder målrettet på at skabe relation gennem tryghed og kontinuitet i hverdagen. Målet er, at Fjordglimt skal være et trygt, varmt og aktivt sted at bo og besøge. Vi søger, at inddrage pårørende aktivt omkring jeres livshistorie og hverdag.
Kl.: 07.00: Vagtskifte
Kl.: 07.30 - 11.30: Morgenmad, pleje/omsorg, aktiviteter, stjernestunder, rengøring.
Kl.: 12.00 - 13.00: Middagsstund - frokost og evt. en lun ret.
Kl.: 13.00 - ?: Middagshvil.
Kl.: 14.30 - 17.00: Eftermiddagskaffe og samvær.
Kl.: 17.30 - 18.30: Aftensmaden - et varmt måltid og samvær.
Kl.: ? - 23.00: Aftenskaffe og godnat.
Kl.: 23.15: Vagtskifte
Når du har fødselsdag, fejrer vi dagen med morgensang på sengen.
Vi hejser flaget og vil gerne hygge om dig. Der serveres lagkage til eftermiddagskaffe. Hvis du har specielle ønsker for dagen, vil vi forsøge at imødekomme dem. Ved runde dage og lignende er du hjertelig velkommen til sammen med dine pårørende at benytte lokale, hvis familien vil fejre dig, og lokalet er ledigt. I skal selv dække bord, vaske op og rydde op efter jer.
Højtider er en del af livet på Fjordglimt og fejres på "hjemlig" vis. Hvis du ønsker at fejre højtiden sammen med dine pårørende i lejligheden, er det muligt at bestille mad via køkkenet, når det aftales i god tid - se information i husavisen.
Personalet pynter op i fællesområderne til højtider. Hvis du ønsker at pynte op i din egen lejlighed, kan dine pårørende hjælpe dig med det, ligesom de også hjælper dig med at tage pynten ned igen.
Bruger-/pårørenderåd er et samarbejdsforum mellem beboere, pårørende og plejecentret. Formålet med rådet er at sikre gensidig information og styrke dialogen. Rådet repræsenterer beboernes interesser og inddrages derfor i eksempelvis retningslinjer for blandt andet:
Bruger-/pårørenderådet arbejder indenfor de givne økonomiske rammer og respekterer overordnede målsætninger og værdigrundlag og servicedeklarationen på ældreområdet. Rådet afholder som minimum 2 årlige møder.
I Thisted Kommune er der tilknyttet en Aktivkomité på hvert plejecenter. Aktivkomitéens opgave er i samarbejde med plejecentrets ledelse, personale og beboere at tilbyde, iværksætte og forestå aktiviteter for plejecentrets beboere og lokalområdets ældre borgere over 60 år. Aktivkomitéen består af frivillige, der vælges for en to-årig periode. Thisted Kommune giver årligt et tilskud til Aktivkomitéen til aktiviteter.
Formand for Aktivkomitéen ved Fjordglimt: Karen Smed
Alle faste stillinger på Fjordglimt bliver altid slået op på Thisted Kommunes hjemmeside via kommunens elektroniske rekrutteringssystem. Er du interesseret i at arbejde hos os, skal du derfor sende en ansøgning, når stillingerne bliver annonceret på kommunens hjemmeside. Vi foretrækker faguddannet personale i vores faste stillinger.
Se mere om ledige stillinger på Thisted Kommunes hjemmeside, hvor du også kan oprette en jobagent
Du kan se en video om at arbejde med ældre, pleje og omsorg i Thisted Kommune her
I kortere eller længere perioder har vi ofte behov for ufaglærte afløsere på Fjordglimt. Hvis du har lyst til at få erfaringer inden for ældre, pleje og omsorg, er der gode muligheder for et midlertidigt job.
Send din ansøgning med dit CV og kontaktoplysninger, så kontakter vi dig, når vi får behov for din hjælp.
Fjordglimt er et uddannelsessted for Social og sundhedsassistenter (SSA) og praktiksted for praktikanter.
Vi har uddannede praktikvejledere, som i samarbejde med eleven og ledelsen tilrettelægger praktikforløbet.
I praktikperioderne tilknyttes SSA-eleven en bo-enhed, hvor de i tæt samarbejde med praktikvejleder og øvrige teamkollegaer har fokus på beboere med demens - deres individuelle hverdag, den pædagogiske tilgang - pleje og omsorg.
På Fjordglimt har vi stort fokus på at tilbyde et trygt læringsmiljø, hvor alle kan få et udviklende og godt forløb.
Har du lyst til at skabe glæde og gøre en forskel i dagligdagen på Fjordglimt?
Du kan være med til at arrangere og afholde aktiviteter, der skaber glæde og variation i dagligdagens rutiner, gøre hverdagen mere levende, spændende og i sidste ende øge livskvaliteten for den enkelte og også for dig selv.
På Fjordglimt kan frivillige blandt andet:
Og meget mere - kun fantasien sætter grænser!
De frivillige samarbejder med vores personale om at skabe gode oplevelser for vores beboere.
Hvis du har lyst til at være frivillig hos os, så er du meget velkommen til at kontakte os og høre mere på telefon 99 17 38 60.
Krav:
Overholdelse af tavshedspligten.
Overholde aftaler eller melde afbud hurtigst muligt.
På Fjordglimt er der ca. 65 medarbejdere foruden elever, vikarer og afløsere. Fjordglimts faglige kompetencer spænder vidt, og med fælles mål og udnyttelse af hinandens ressourcer, opnår vi et godt og tværfagligt samarbejde til glæde for beboere, pårørende og personale.
De ansatte på Fjordglimt omfatter følgende personalegrupper:
Administration og ledelse: Leder, sekretær, vagtplanlægger og assisterende leder.
Pleje og dagcenter: Sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og pædagog. Derudover har vi social- og sundhedselever.
Køkken, rengøring og pedel: Husassistent, ernæringsassistent og ejendomsservicetekniker.
"Et godt sted at bo"
"Et godt sted at arbejde"
Plejecenter Fjordglimt arbejder ud fra kvalitetsstandarden for Sundhed - og Ældreområdet i Thisted Kommune. Se kvalitetsstandarden "Det gode hverdagsliv", ved at klikke på linket:
Kvalitetsstandarder 2024.
Ifølge lovgivningen får Plejecenter Fjordglimt løbende forskellige former for tilsyn, og vi skal offentliggøre rapporterne her på hjemmesiden:
Uanmeldt kommunalt tilsyn
Tilsynsrapport uanmeldt kommunalt tilsyn 2023
Tilsynsrapport uanmeldt kommunalt tilsyn 2024
Uanmeldt socialfagligt tilsyn (Ældretilsynet)
Tilsynsrapport 2021
Sundhedsfaglig tilsyn
Tilsynsrapport Medicintilsyn 2024
Der udover kan plejecentret få anmelde og uanmeldte tilsyn fra:
Du kan læse mere om tilsynene på Thisted Kommunes hjemmeside
Sennelsvej 65
7700 Thisted
Tlf.: 99 17 38 60
E-mail: fjordglimt@thisted.dk
Lone Margrethe Thomsen
Tlf.: 99 17 38 60
Tlf.: 99 17 38 60
Telefontid mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.30 - 16.00
EAN-nr.: 5790000381814
Du kan søge om at få en plejebolig, via linket her:


Thisted Kommune udgiver et magasin for alle seniorer fra 65 år +. Du finder den seneste udgivelse her.

Følg med i Ældre- og Seniorrådets arbejde for gode forhold for seniorer i Thy.