Åbakken
På Åbakken arbejder vi væk fra den passive pleje og hen imod det aktive liv.
På Åbakken arbejder vi væk fra den passive pleje og hen imod det aktive liv.
Velkommen til Åbakken i Hurup, Thisted Kommune. Plejecentret har lejligheder til voksne og ældre, der ikke kan klare sig i eget hjem. Her finder du information om at bo på Åbakken, vores dagcenter, vores rammer og aktiviteter for centrets beboere og områdets ældre borgere.
Åbakken er smukt beliggende i Hurup By tæt ved kirken, gågaden, åen og Ådalshaven – midt mellem hav og fjord og kun 10 km fra Danmarks første nationalpark i Thisted Kommune.
Find os her
Vi lægger vægt på en hverdag, der er fyldt med glæde og samvær, tryghed og trivsel, så du føler, at det er dit hjem.
I nær tilknytning til Åbakken ligger der 12 ældreboliger samt ældrevenlige boliger.
Centralkøkken Hurup er beliggende på Åbakken. Køkkenet leverer mad til Åbakken samt 3 andre plejecentre og hjemmeboende pensionister i Thisted Kommune.
Du er altid velkommen til at besøge Åbakken i Hurup.
Åbakken åbnede 4 nybyggede boenheder 1. september 2007 og 1 ombygget boenhed. Åbakken består af 54 2-rums ældreboliger og store servicearealer er beliggende i hovedbygningen sammen med centralkøkkenet. I servicearealerne findes kontorer og dagcenter, som har åbent på hverdage.
Åbakken er delt op i:
Dagcenteret på Åbakken er for hjemmeboende ældre, der har brug for støtte til struktur i hverdagen og til at deltage i aktiviteter sammen med andre.
Hvis du ønsker at bo på et plejecenter, skal Thisted Kommune visitere dig til en plejebolig.
Du har mulighed for at søge om en plejebolig via linket her:
Hvis du har brug for yderlige råd eller vejledning, kan du kontakte:
Visitation og Hjælpemiddeldepotet
Mail: Visitation@thisted.dk
Tlf.: 99 17 19 10
Telefontider: Hverdage mellem kl. 8 og 13.
Du kan få svar på praktiske spørgsmål om, hvem der kan få en plejebolig mm., via linket her:
Du kan søge om at få en plejebolig, hvis:
Du har mulighed for at søge om en plejebolig via linket her:
Hvis du har brug for yderlige råd eller vejledning, kan du kontakte:
Visitation og Hjælpemiddeldepotet
Mail: Visitation@thisted.dk
Tlf.: 9917 1910
Telefontider: Hverdage mellem kl. 8 og 13.
Får du tilbudt en bolig, har du kort betænkningstid. Siger du ja, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt.
Hvis du ikke er berettiget til en ældre- eller plejebolig, kan du søge bolig igennem en almen boligforening eller privat udlejer.
Når du ansøger om at blive godkendt til en plejebolig, kan du frit vælge, hvor du ønsker at bo, og om du ønsker at bo i en af kommunens boliger eller i en anden kommune.
Hvis du ønsker at bo i en anden kommune, skal tilbuddet svare til det, du er godkendt til i Thisted Kommune. Tilflytningskommunen skal dog også vurdere, hvilket af dens tilbud, der egner sig bedst til dine behov. Du vil således kunne opleve, at du godkendes til en plejebolig i Thisted Kommune, men at en anden kommune ikke godkender dig til en plejebolig.
Ægtepar eller samlevende har ret til at blive boende sammen, selvom kun den ene opfylder betingelserne for at få en bolig. Efterlevende ægtefælle/samlevende har ret til at blive boende, så længe vedkommende ønsker det.
Fællesskab i eget tempo
I den enkelte bo-enhed er det muligt at deltage i fællesspisning og hyggeligt samvær i en lille gruppe. Har du behov for at møde andre, har Åbakken et dagcenter, som er et åbent og levende samlingssted. Ikke bare for beboere på områdecenteret, men også for udefra kommende dagcentergæster. Vi spiller kort, synger, danser og dyrker gymnastik m.m., men frem for alt er det en oase, hvor du kan møde andre mennesker, og hvor den sociale kontakt er i højsædet.
Personalet tilrettelægger aktiviteter ud fra de besøgendes behov og ønsker. Flere gange årligt arrangeres småudflugter i bussen. Vi har også en vennekreds tilknyttet, som står for nogle arrangementer, og som træder hjælpende til i forskellige situationer.
Der er en Aktivitetskalender på standeren ved forhallen.
Aktiviteterne tilrettelægges af aktivitetsmedarbejderne sammen med Aktivkomitéen og andre frivillige.
Udeboende borgere er velkomne til en del af aktiviteterne. Oplysninger herom kan ses i folderen "Det sker på Åbakken".
Åbakken udarbejder en Husavis hver måned hvoraf planlagte aktiviteter fremgår. Avisen omdeles til alle der bor på Åbakken, og sendes på mail til pårørende og dem der ønsker den.
Velkommen til Åbakken. Vi er glade for at kunne byde indenfor i lyse og venlige farver.
Vi ønsker, at du falder til her hos os, og at du føler, at det er dit hjem. Vi hjælper gerne med til, at du får skabt et godt hjem, hvor du har mulighed for privatliv, samtidig med at vi håber, du får et godt fællesskab med de øvrige beboere på Åbakken.
Vi har udarbejdet en velkomstpjece særligt for Åbakken, som forhåbentligt vil hjælpe med nogle af de mange spørgsmål, der helt naturligt dukker op i forbindelse med indflytningen. Vi sender velkomstpjecen til dig eller dine pårørende på mail, hvis du ønsker at læse mere om Åbakken, eller når du får tilbudt en plads hos os.
Vi ser frem til et godt samarbejde med dig og dine pårørende.
Åbakken har 54 lejligheder fordelt på 5 bo-enheder; Syrenen, Violen, Anemonen, Solsikken og Rosen. De er opført som almene plejeboliger, der udlejes af Thisted Kommunes Tekniske afdeling.
Lejlighederne Der er 42 2-rums lejligheder på ca. 41,2m2 privat boligdel og ca. 32 m2 fællesarealer og 12 2-rums lejligheder på ca. 56 m2 privat boligdel og ca. 23 m2 fællesareal.
Lejligheden er en 2-rums lejlighed med udgang til terrasse med mulighed for havemøbler og blomsterkrukker (Åbakken har ikke mulighed for vinteropbevaring).
I soveafdelingen er der monteret loftskinne til lift, og benyttes hvis der er behov for dette. Åbakken stiller en plejeseng til rådighed for dig. På badeværelset er der vaskemaskine og tørretumbler.
Lejlighedsplan: Syrenen - Violen - Solsikken - Anemonen
Fællesarealerne Bo-enhederne består af opholdsstue med fjernsyn, åbent anretterkøkken og gangarealer.
Lejekontrakt udfærdiges i Teknisk Forvaltning, og indflytningsrapport udfærdiges af en pedel på plejecentret.
Dagcenter er et visiteret aktivitetstilbud for dig, som er hjemmeboende, og som har gavn af at deltage i almindelige hverdagsaktiviteter i samvær med andre. Du kan blive visiteret til en eller flere dage i dagcentret. Du kan læse mere om Dagcenter her på siden:
Dagcentret på Åbakken er et dagtilbud for hjemmeboende borgere. Dagcentret er åbent man-, tirs-, tors- og fredag fra kl. 9.30 til kl. 15.30. Hvis du ønsker det, kan du blive hentet på din bopæl og kørt hjem igen af taxa mod en mindre egenbetaling.
Vi starter dagen med kaffe og brød, derefter laver vi forskellige former for aktiviteter såsom: gåture, cykelture, forskellige former for spil, højtlæsning, film, bagning, kreative ting osv. Aktiviteterne tilrettelægges ud fra ønsker fra brugerne af Dagcentret.
Til frokost spiser vi varm mad. Efter frokost er der mulighed for et hvil, enten i en hvilestol, eller du kan låne en seng i hvilerummet. Vi afslutter dagen med eftermiddagskaffe med kage eller brød til.
Målet er, at Åbakken skal være et trygt, varmt og aktivt sted at bo og besøge.
Du er ekspert i eget liv, og denne viden inddrager vi som ansatte, så du så vidt muligt har medindflydelse på din hverdag. Vi hjælper med til, at du får skabt et hjem, hvor du både har mulighed for privatliv og samtidig kan være en del af fællesskabet med de øvrige beboere.
Personalet på Åbakken hjælper dig med så vidt muligt at opretholde din fysiske og psykiske formåen og om muligt forbedre den. Det betyder, at vi støtter dig, hvor du har brug for det, og at du selv gør det, som du selv kan og har kræfter til. Vi forventer, at du som beboer deltager i hverdagens praktiske opgaver, i det omfang du kan.
Fødselsdage, højtider m.m. aftales med kontaktpersonen. Indgår eftermiddagskaffen i din madkontrakt, er der lagkage eller boller og varm kakao på fødselsdage. Fællesarealerne, borde, stole og service kan lånes efter aftale med kontaktpersonen. Service hertil kan lejes i køkkenet. I skal selv dække bord og rydde op. Opvasken klares af køkkenet. Maden skal som udgangspunkt medbringes. Kontakt evt. køkkenet, hvis I ønsker at høre, hvad køkkenet kan tilbyde.
Vi hejser flaget (hvis du ønsker det).
På Åbakken forefindes en bus, som vi bruger til skønne ture "ud i det blå". Den har sin egen forening "Bussens venner Åbakken". Hvis du, som beboer, ønsker at komme med på nogle af disse ture, eller have mulighed for, at dine pårørende kan låne bussen til udflugter og lignende sammen med dig, skal du melde dig som aktivt medlem. Det koster 200,- kr. pr. år.
Familie og pårørende er naturligvis altid velkomne - ja uundværlige for at bo-enheden kan fungere som et trygt og hjemligt miljø. Det er vigtigt, at kontakten bevares. Vi håber, at pårørende aktivt vil tage del i hverdagen. Under hensyntagen til personalet er man velkommen til at benytte køkkenfaciliteterne i fællesrummet. Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte personalet.
Pårørende er meget velkomne til at spise med. Det skal blot aftales med personalet senest dagen før. Varm mad skal dog bestilles 7 dage forud. Prisen for at spise med kan ses i cafeen.
Bruger-pårørenderåd er et samarbejdsforum mellem beboere, pårørende og plejecentret. Formålet med rådet er at sikre gensidig information og styrke dialogen. Rådet repræsenterer beboernes interesser og inddrages derfor i eksempelvis retningslinjer for blandt andet:
Bruger-/pårørenderådet arbejder indenfor de givne økonomiske rammer og respekterer overordnede målsætninger og værdigrundlag og servicedeklarationen på ældreområdet. Rådet afholder som minimum 4 årlige møder.
Så vidt det er muligt, er der en repræsentant med fra hver bo-enhed. Der ud over er der en repræsentant med fra Ældre-/Seniorrådet.
I Thisted Kommune er der tilknyttet en Aktivkomité på hvert plejecenter. Aktivkomitéens opgave er i samarbejde med plejecentrets ledelse, personale og beboere at tilbyde, iværksætte og forestå aktiviteter for plejecentrets beboere og lokalområdets ældre borgere over 60 år. Aktivkomitéen består af frivillige. Thisted Kommune giver årligt et tilskud til Aktivkomitéen til aktiviteter.
Alle faste stillinger på Åbakken bliver altid slået op på Thisted Kommunes hjemmeside via kommunens elektroniske rekrutteringssystem. Er du interesseret i at arbejde hos os, skal du derfor sende en ansøgning, når stillingerne bliver annonceret på kommunens hjemmeside. Vi foretrækker faguddannet personale i vores faste stillinger.
Se mere om ledige stillinger på Thisted kommunes hjemmeside, hvor du også kan oprette en jobagent: Ledige stillinger
I kortere eller længere perioder har vi ofte behov for afløsere på Åbakken. Hvis du har lyst til at arbejde inden for ældre, pleje og omsorg, er der gode muligheder for et midlertidigt job.
Send din ansøgning med dit CV og kontaktoplysninger, så kontakter vi dig. Mail: aabakken@thisted.dk
Uddannelsesmæssigt består medarbejdergruppen hovedsageligt af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Desuden fungerer vi som et uddannelsessted for sygeplejestuderende og elever indenfor sundhedsfagene.
Vores oplæringsvejledere er erfarne og faglærte medarbejdere, som har gennemgået oplærings-vejlederuddannelsen.
Som oplæringssted for social- og sundhedselever og kliniksted for sygeplejestuderende, tilstræber vi at skabe gode rammer og individuelle løsninger via en ensartet høj kvalitet i uddannelsesforløbene. Vi tilbyder faste studiedage, med gode rammer for faglig fordybelse. Det gør vi via et forpligtende samarbejde mellem eleven - den studerende - kommunes uddannelsesteam og uddannelsesinstitutionerne.
En frivillig er en person, der gør en frivillig indsats, som er baseret på lyst og interesse, til gavn for andre end dem selv og deres nærmeste.
Som frivillig er du registreret under Åbakkens Aktivkomité. Rent praktisk er det dagcentrets medarbejdere i samarbejde med Åbakkens leder, som er ansvarshavende for frivillighedsgruppen.
På Åbakken har vi mange frivillige, som hjælper til med forskellige slags opgaver. Frem for alt værdsætter vi, at du kan give nærvær og en hjælpende hånd. De frivillige er tilknyttet Aktivkomitéen og samarbejder med vores personale om at skabe gode oplevelser for vores beboere.
Din indsats kan også bestå i mere praktisk art, i form af havearbejde, musikunderholdning, borddækning til arrangementer og hjælp til oprydning herefter, fremstilling af gevinster til vore markeder m.m.
er du meget velkommen til at kontakte os og høre mere på telefon 29 47 23 02.
Overholdelse af tavshedspligt.
Overholde aftaler eller melde afbud hurtigst muligt.
På Åbakken er der ca. 75 medarbejdere foruden elever og afløsere. Åbakkens faglige kompetencer spænder vidt, og med fælles mål og udnyttelse af hinandens ressourcer, opnår vi et godt og tværfagligt samarbejde til glæde for beboere, pårørende og personale.
De ansatte på Åbakken omfatter følgende personalegrupper:
Administration og ledelse: Plejecenterleder, assisterende plejecenterleder og sekretær.
Pleje og dagcenter: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere. Derudover har vi social- og sundhedselever og sygeplejestuderende.
Køkken og rengøring: Husassistenter, ernæringsassistenter og ernæringsassistentelever.
Praktikanter: Åbakken er virksomhedscenter, som arbejder med udvikling af borgernes arbejdsevne med henblik på tilbagevenden til ordinær beskæftigelse.
Livskvalitet: Grundstemning af glæde, samhørighed, selvfølelse og aktivitet
Faglighed: At videreudvikle sig, vær proaktiv og se helhedsløsninger
Ligeværdighed og respekt: Alle mennesker har en værdi, som skal anerkendes
Fællesskab: At mennesket fungerer i et socialt fællesskab gennem samarbejde, omsorg og teamwork
Ansvarlighed: Påtage og afgive ansvar
Åbakken arbejder ud fra kvalitetsstandarden for Sundhed - og ældreområdet i Thisted Kommune. Se kvalitetsstandarden "Det gode hverdagsliv", ved at klikke på linket: Alle tilbud til ældre
Ifølge lovgivningen får Åbakken løbende forskellige former for tilsyn, og vi skal offentliggøre rapporterne her på hjemmesiden:
Kommunen skal selv føre tilsyn med, at plejecentret lever op til den kvalitetsstandard, som kommunalbestyrelsen har vedtaget.
Besøgsrapport fra Arbejdstilsynets tilsyn 2026
Tilsynsrapport Åbakken Uanmeldt kommunalt tilsyn 2024
Tilsynsrapport Åbakken Uanmeldt kommunalt tilsyn 2023
Tilsynsrapport Åbakken "Styrelsen for Patientsikkerhed februar 2023
Fødevarestyrelsen KontrolRapport 2025
Fødevarestyrelsen KontrolRapport 2022
Der udover kan plejecentret få anmeldte og uanmeldte tilsyn fra:
Nørre Allé 21,
7760 Hurup Thy
Tlf.: 99 17 33 00
E-mail:
aabakken@thisted.dk
Annette K. Thomassen
Tlf.: 99 17 33 01
Tlf. 29 47 23 02
Telefontid mandag-fredag kl. 8.30 - 15.30
Ean-nr.:
5798004026076
Tlf.: 20 88 11 24
Telefontid:
mandag til torsdag kl. 8.00 - 14.30
fredag kl. 8.00 - 13.00
Ean-nr.: 5798003991962
Du kan søge om at få en plejebolig, via linket her:


Thisted Kommune udgiver et magasin for alle seniorer fra 65 år +. Du finder den seneste udgivelse her.

Følg med i Ældre- og Seniorrådets arbejde for gode forhold for seniorer i Thy.