Beskæring af beplantning
- Hæk og hegn skal holdes bag skel og vokse til skel – og ikke længere!
- Der skal være en frihøjde på min. 4,5 m. – og gerne mere – hen over vejen samt 1 m. ind fra vejkanten. Det sikrer at høje køretøjer som lastbiler, busser, kranvogne, renovationsvogne mv. kan passere sikkert.
- Der skal være en frihøjde på min. 2,8 m. – og gerne mere – hen over fortov og sti/cykelsti. Det sikrer plads til f.eks. driftskøretøjer, ryttere til hest mv.
- Træer, hække eller anden beplantning, der dækker for færdselsskilte og -tavler, brandhaner, elskabe mv. skal beskæres, så de er synlige og tilgængelige.
- Beplantning må ikke skygge for eller ramme gadelamper. Lyset skal altid kunne oplyse fortov, cykelsti eller kørebane.
- Har du beplantning ved din indkørsel eller bor du på en hjørnegrund, skal du være opmærksom på at beskære beplantningen i højden af hensyn til trafiksikkerheden. Det anbefales at beplantningen her ikke overstiger 1 m., af hensyn til din og andre trafikanters sikkerhed.
Renholdelse af fortov, sti og cykelsti
- Ukrudt og lignende der breder sig fra din have ud på fortov, sti eller cykelsti skal fjernes og de skal holdes rene og farbare.
- Affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen, skal fjernes.
- Grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender, som ligger i fortov og sti, skal renses for alt, der forhindrer vandets frie løb.
