Kommunens veje er prioriteret i 4 klasser. Vejklassen afgør, hvornår vi salter og rydder en vej for sne. Se din vejs klasse på et kort.
Når det sner kraftigt i længere tid, er det ofte svært at holde alle veje åbne og sikre 24 timer i døgnet. Derfor prioriterer vi først og fremmest store veje med mest trafik. Det gør vi ud fra vejenes inddelte klasser.
Det betyder de 4 vejklasser
Klasse I-veje
- De største og mest trafikerede veje
- Fx indfaldsveje, veje til hospitalet eller brandstationer mv.
- Bliver ryddet og saltet alle ugens dage på alle tider af døgnet
Klasse II-veje
- Veje som er bindeled mellem gennemfartsveje og lokalveje
- Veje mellem byer eller kvarterer i større byer, veje i industriområde
- Vi tilstræber, at rydde og salte i tidsrummet 3.00 - 18.00
Klasse III-veje
- Veje der ikke har betydning for afvikling af trafikken, ofte blinde veje i byer og veje med begrænset trafik på landet.
- Saltes og ryddes for sne hvis klasse I-II-veje er i acceptabel stand, og indenfor normal arbejdstid.
Klasse IV-veje
- Er privat fællesveje og private veje
- På landet og i flere villakvarterer ejer grundejerne selv vejene. Hvis du bor på en privat fællesvej og gerne vil have vejen ryddet for sne, er det dig og de andre grundejere langs vejen, der skal gøre det.
- Læs mere om privat fællesveje her
Statsveje
- Rute 11, 26, og 29 er ejet af staten, hvor det er vejdirektoratet, har ansvaret for at holde disse veje
- Se mere på Vejdirektoratets hjemmeside Trafikkort.
Se din vejs klasse
Vinter- og renholdelsesregulativ
- Vinter- og renholdelsesregulativet for Thisted Kommune blev politisk vedtaget d. 1. oktober 2021.
- Regulativet indeholder retningslinjer for grundejernes forpligtelser ved fodgængerarealer, ved private fællesveje og private veje samt retningslinjer for kommunens udførelse af vintertjeneste.
- Læs Vinter- og renholdelsesregulativet