Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Det er blandt andet principper for undervisningens organisering og for samarbejdet mellem skole og hjem.
Vil du have indflydelse på dit barns skolegang?
Alle skoler skal have en skolebestyrelse.
I skolebestyrelsen samarbejder forældre, elever og skolens personale om udviklingen af skolen.
Skolerne og skolevæsenet ønsker, at forældrene er med til at løse den fælles opgave omkring:
- Opdragelse
- Læring
- Dannelse
Og det er derfor vigtigt, at der sidder personer i skolebestyrelserne, der har evnerne og lysten til at yde et stykke arbejde i skolebestyrelserne.
Alle skoler i Thisted kommune har valgt en skolebestyrelse på normalt 5-7 forældrevalgte medlemmer for en 2-årig eller 4-årig periode. Der er også valgt medarbejder- og elevrepræsentanter til skolebestyrelsen. Kontakt din skole for at få at vide, hvornår der er valg næste gang i skolebestyrelsen.
Når der er valg til skolebestyrelserne, bliver det annonceret på de enkelte skoler, på Thisted kommunes hjemmeside og i pressen.
Læs mere om valget til skolebestyrelserne her.
Dialog med politikere
Der afholdes mindst tre årlige møder med formænd og næstformænd for skolebestyrelserne og Børne- og Familieudvalget, hvor spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling drøftes.
Spørgsmål om:
- Skolebestyrelsens organisering
- Skolebestyrelsens virke
- Skolebestyrelsens ansvarsområde
Alt dette kan du læse mere om i Thisted Kommunes styrelsesvedtægt - Styrelsesvedtægt Thisted Kommunes skolevæsen