Mandag - onsdag:
08.00-10.00
samt
14.00 - 15.00
Torsdag:
08.00 - 10.00
samt
kl. 14.00-17.00
Fredag:
08.00 - 10.00
Her kan du finde information og regler omkring opbevaring og udbringning af husdyrgødning.
Alle husdyrbrug producerer husdyrgødning. Gødningen kan være flydende (gylle) eller fast (faste ekskrementer og dybstrøelse).
Opbevaring af gylle:
Gylle skal opbevares forsvarligt. Derfor skal gyllebeholdere kontrolleres regelmæssigt. Alle beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft (med en kapacitet over 100 m3) skal have beholderkontrol mindst hvert 10. år. Beholdere som ligger inden for 100 m fra vandløb og søer over 100 m2, skal dog kontrolleres hvert 5. år.
Du finder blanketten til at tage en gylletank ud af drift på følgende link:
Erklæring - Beholder tages ud af drift.
Du kan finde listen over kontrollanter på følgende link:
Overdækning af gyllebeholder:
Der stilles krav om overdækning af beholdere til flydende husdyrgødning og afgasset biomasse. Disse krav skal overholdes for at reducere ammoniakfordampningen til et minimum, samt reducere lugtgener hos naboer.
Der er tre typer overdækning:
Der skal føres logbog over flydelaget på de beholdere, der anvender tæt overdækning. Det er som udgangspunkt brugeren af gyllebeholderen, der er ansvarlig for udførelse af logbogen.
Du kan læse logbogen på følgende link:
Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse
Opbevaring af fast gødning:
Fast gødning skal opbevares på en møddingsplads eller i en lukket container.
Møddingspladsen skal være indrettet således at forurening af grundvand og overfladevand ikke kan finde sted. Den skal være udført i et holdbart materiale, som er uigennemtrængeligt for fugt. Møddingssaft skal bortledes via afløb og gennem tætte, lukkede ledninger til opsamlingsbeholder. Pladsen skal være afgrænset af en 1 m høj mur eller en 2 m bred randbelægning, som skal holdes helt fri for gødning.
Hvis du ikke har en møddingsplads, kan der anvendes en helt tæt container til opbevaring af fast gødning. Er containeren ikke tæt, skal den være placeret på et støbt areal med afløb til opsamlingsbeholder.
Fast gødning skal være overdækket. Overdækningen skal være tætsluttende med et vandtæt materiale straks efter udlægning.
Kravet om overdækning gælder ikke møddinger med daglig tilførsel fra stalde, hvor der er et staldsystem baseret på fast staldgødning og ajle og evt. udlægning i gødningskegle, og hvor staldsystemet er etableret senest den 1.august 2019.
Ønskes der etableret et gødningsopbevaringsanlæg og/-eller oplag, er det vigtigt at være opmærksom på de lovgivningsmæssige afstandskrav, som er følgende:
Markstak:
Husdyrgødning må lægges i markstak, når det er komposteret og tørstofprocenten er mindst 30. Kompost er dybstrøelse, som har henligget i stald eller overdækket på møddingsplads i 3-4 mdr.
Markstakke skal overdækkes med tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning. I forbindelse medudbringning må der placeres midlertidige oplag af kompost uden overdækning i op til en uge.
Der skal føres årlige optegnelser over markstakkes placering. Kompost må højst lagres samme sted i marken i 12 mdr. Anvendt lokalitet må ikke anvendes til markstakke igen før efter fem år.
Du kan læse bekendtgørelsen om husdyrgødning på følgende link:
Der er regler for hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. Hovedformålet med reglerne er at forhindre, at husdyrgødning forurener vandmiljøet samt at udbringningen ikke medfører unødige gener for omgivelserne.
Hvordan må der udbringes?
Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.
Hvornår må der ikke udbringes?
Udbringning af slam til jordbrugsformål:
Ved ønske om at modtage slam til udbringning, skal der senest 8 dage før slammet modtages, sendes en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal indeholde markkort, deklaration for affaldsproduktet og underskrevet aftale mellem producent og modtager.
Hvis du som erhvervsdrivende landmand skal køre gylle ud, har du brug for en dispensation, hvis du kører med forhøjet akseltryk.
Det er Midt- og Vestjyllands Politi, der kan bede om at du fremviser dokumenterne med dispensation.
Derfor skal du printe begge dokumenter ud og have dem liggende i dit førerhus.
Du finder dokumenterne på følgende 2 link:
Dispensation for kørsel med forhøjet akseltryk på gyllevogne
Saftgivende ensilage skal opbevares i et ensilageopbevaringsanlæg.
Ikke-saftgivende ensilage må opbevares i markstak.
Ensilageopbevaringsanlæg:
Et ensilageopbevaringsanlæg skal indrettes, så overfladevand fra omkringliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på anlægget. Der skal være afløb fra pladsen, som fører ensilagesaft gennem tætte, lukkede ledning til opsamlingsbeholder. Opbevaringsanlægget skal have en 1 meter høj mur eller en 2 m bred randbelægning. Har pladsen 2 m randbelægning skal denne have minimum 3 procents fald mod afløb. Bund og sider skal være udført af holdbare materialer, som er uigennemtrængelige for fugt. Bunden skal som minimum have 1 procents fald modafløb. Det er vigtigt at anlægget er udført i materiale, der kan modstå påvirkninger fra ensilagen samt køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning.
Ønskes der at etablere et nyt ensilageopbevaringsanlæg, skal dette anmeldes til kommunen via følgende link:
Ensilage i markstak/wrapballer:
Ikke-saftgivende ensilage må ligge i markstak på arealer, hvor næringsstoffer kan optages af de efterfølgende afgrøder.
Markstakke og åbne wrapballer skal overholde samme afstandskrav, som nævnt i afsnittet om opbevaring af fastgødning.
Mandag - onsdag:
08.00-10.00
samt
14.00 - 15.00
Torsdag:
08.00 - 10.00
samt
kl. 14.00-17.00
Fredag:
08.00 - 10.00