Private tilbud

Der findes også både private pasningsordninger og private institutioner i Thy. Her på siden kan du blive klogere på, hvordan de adskiller sig fra de kommunale tilbud, og hvordan du finder dem.
Overblik over private institutioner
I Thisted Kommune er der 17 godkendte private institutioner.
Her kan du se deres adresser og kontakte dem via deres hjemmeside.
Se også kort med de private institutioner i Thisted Kommune for oven.
Vuggestue:
| Navn | Adresse | Telefon | Hjemmeside |
| Hanstholm Naturvuggestue | Helshagevej 1 7730 Hanstholm |
97962344 |
Hanstholm Naturvuggestue |
Børnehaver:
| Navn | Adresse | Telefon | Hjemmeside |
| Naturbørnehaven Muslingen |
Østergaardsvej 2 |
97952307 |
Muslingen |
| Hanstholm Naturbørnehave | Helshagevej 14 7730 Hanstholm |
97962345 |
Hanstholm Naturbørnehave |
| Askehuset |
Thorstedvej 152 |
97971205 |
Askehuset |
| Friluftsbørnehaven |
Stensagervej 19 |
29286310 |
Friluftsbørnehaven |
| Krudtuglen |
Legindvej 84 |
23643823 |
|
| Brombærhaven |
Brombærvænget 14 |
97923534 |
Integrerede institutioner:
| Josva vuggestue og børnehaven |
Hasselvej 8 |
97922720 | Josva |
| Havmågen |
Industrihøjen 6 |
96170338 | Havmågen |
| Frihaven |
Ydbyvej 193 |
97956370 | Frihaven |
| Viben |
Højstrupvej 110, Øsløs |
32183036 | Viben |
| Fribørnehaven Skjoldborg |
Langebeksvej 12B |
50933610 | Fribørnehaven Skjoldborg |
| Dronning Louises Børnehus |
Grønningen 2 |
97921136 | Dr. Louises Børnehus |
| Lerpytter Friskole og Børnehave |
Lerpyttervej 25 |
97990100 | Lerpytter Friskole og Børnehave |
| Vorupør Fribørnehus |
Vesterhavsgade 15 B, Vorupør |
22438811 | Vorupør Fribørnehus |
| Thy Privatskole og Børnehus |
Hillerslev Kærvej 9 |
69133535 | Thy Privatskole |
| Klitmøller Fribørnehus |
Skolestien 3, Klitmøller |
29332777 | Klitmøller Fribørnehus |
Priser
Prisen for en plads i en privat institution varierer. Den enkelte institution fastsætter selv prisen og opkræver betaling for pladsen direkte af dig.
Der er mulighed for at søge om økonomisk fripladstilskud, og du får automatisk søskenderabat, hvis du har flere børn, der er indmeldt i dagtilbud.
Info om økonomisk fripladstilskud
Skriv barn på venteliste
De private institutioner administrerer deres egne ventelister, og du skal kontakte dem direkte for at skrive dit barn på deres venteliste.
Ventelisten skal være åben for alle børn, uanset køn, religion, race eller politisk anskuelse – også for børn der kræver en særlig pædagogisk indsats.
Hvis en privat institution giver fortrinsret til en bestemt gruppe børn, eksempelvis for forældre ansat i bestemt virksomhed, skal det stå i vedtægterne, som skal være offentligt tilgængelige – eksempelvis på institutionens hjemmeside.
Hvad sker der, hvis jeg får en plads i en privat institution?
Hvis du takker ja til en plads i en privat institution, der ligger i Thisted Kommune, sender institutionen indmeldelsesblanketten til Dagtilbud.
Når indmeldelsen er på plads i vores system, bliver der sendt en bekræftelse til din E-Boks.
Hvordan melder jeg mit barn ud af en privat institution?
Det er den enkelte institution, der fastsætter deres udmeldelsesvarsel, og de skal oplyse dig om dette ved indmeldelse.
Du skal derfor aftale med den enkelte institution, at du ønsker at udmelde dit barn. Herefter giver institutionen besked til Dagtilbud.
Ved overgang til kommunalt tilbud skal udmeldelsen være på plads, før vi kan indmelde i en kommunal institution. Det er fordi, man ikke kan få tilskud til mere end ét dagtilbud ad gangen.
Overblik over private pasningsordninger
Her kan du se en oversigt over de godkendte private pasningsordninger i Thisted Kommune.
Kontakt den/de private via nedenstående oplysninger for at forespørge på plads.
| Navn | Adresse | Telefon | |
| Dorthe Holbech Frandsen | Thormodsvej 35 7760 Hurup Thy |
60188632 | holbechfrandsen@hotmail.com |
| Jette Grønkjær Pedersen | Slyngborgvej 6 7760 Hurup Thy |
22872963 | jette.slyngborgvej@hotmail.com |
| Mie M. Christensen | Ashøjgade 16 7760 Hurup Thy |
29913278 | mie.hurup@gmail.com |
| Gitte Mikkelsen | Kirkestien 3, Koldby 7752 Snedsted |
23931263 | maloma@live.dk |
| Jens Andersen | Lykkesvej 16 7700 Thisted |
41166518 | lykkesvej16@hotmail.com |
| Ulla Skjødt Husted | Tviskjær 55 7700 Thisted |
20276491 | ulla@pungloppen.dk |
| Dorthe Smed | Kjelstrupvej 27 7700 Thisted |
40472597 | DortheTue@privat.dk |
| Elin Kjeldgaard | Brundvej 15 7700 Thisted |
23309031 | kjeldgaard-brund@mail.dk |
| Rikke Wermuth Bak Jensen | Lynggårdsvej 4 7700 Thisted |
61604847 | wermuthoncable@msn.com |
| Jeanette Skov | Markedsvej 11 7742 Vesløs |
60753064 | jeanettesekkelund@gmail.com |
|
Anna Justesen Vestergaard |
Idylvej 15, |
29279676 | bamseline16@gmail.com |
|
Ulla Lydia Winther |
Rønnebærvænget 7 |
53643738 |
Forskellen på privat og kommunalt
Ved valg af en privat pasningsordning frem for et dagtilbud (kommunale og private daginstitutioner samt den kommunale dagpleje) er forskellen at:
- Der er ikke krav om udarbejdelse af pædagogisk læreplan
- Barnet skal ikke sprogvurderes i en privat pasningsordning, men skal sprogvurderes af Thisted Kommune omkring tre års alderen.
- Der er ikke krav om et formaliseret forældresamarbejde.
- Der er ikke krav om pasning af barnet, hvis den private pasningsordning er syg.
- Der er ikke krav om alternativ pasning ved afholdelse af lukkedage i den private pasningsordning.
- Der ydes ikke økonomisk, socialpædagogisk eller behandlingsmæssig friplads til et barn i en privat pasningsordning.
- Der udbetales ikke tilskud til et barn i privat pasningsordning, såfremt en forælder samtidig modtager barsels dagpenge til det pågældende barn.
- Barnet kan opsiges fra en privat pasningsordning, men ikke fra et dagtilbud
Private pasningsordninger er beskrevet i dagtilbudslovens § 78 – 79.
Der ydes tilskud efter dagtilbudsloven § 80 til de borgere der benytter sig af ordningen.
Tilsyn med de private pasningsordninger
Thisted Kommune har to tilsyn (ét uvildigt PULS tilsyn og ét uanmeldt tilsyn) om året i den private pasningsordning for at sikre, at pasningsordningen bidrager til barnets trivsel, udvikling, læring (herunder sikkerhedsmæssige og hygiejniske forhold).
Ved tilsynene i den private pasningsordning, lægges der blandt andet vægt på:
Pågældendes kompetencer – formår hun/han at omsætte råd og vejledning til praksis, udvikle barnet, reagere på og opfylde barnets behov, yde omsorg og respondere positiv på barnets signaler.
Thisted Kommune kan tilbagetrække godkendelse af en privat pasningsordning, hvis pasningsaftalen mellem forældre og den private pasningsordning ikke følges eller opfyldes.
Dette gælder også, hvis den private pasningsordnings hjem ikke lever op til de krav der stilles hertil.
Pasningsaftale
I som forældre skal sammen med den private passer udfylde og underskrive en pasningsaftale, der blandt andet indeholder information angående åbningstider, betaling, feriedage, opsigelse m.m.
Denne aftale sørger den private for at udlevere til jer og den skal herefter vedhæftes jeres ansøgning om tilskud til privat pasning.
Er dit barn fraværende i mere end 6 uger fra dagtilbuddet, har du pligt til at orientere Thisted Kommune om stop i denne periode.
Mulighed for tilskud
Taksten for tilskud til privat pasning er 75% af den løn I skal betale hos den private pasningsordning og aldrig højere end makstilskuddet.
Tilskuddet kan tidligst udbetales fra den dato, Dagtilbud har godkendt ansøgningen og sendt bevillingsbrev til jeres E-Boks.
Tilskuddet er forudbetalt og bliver som hovedregel indsat på moderens NemKonto sidste hverdag/bankdag i måneden.
Hvis ansøgningen modtages efter betalingskørsel, kan udbetalingen være en måned forsinket. Dette informeres der i så fald om i bevillingsbrevet der sendes til jer. Betalingskørsel sker i starten af måneden (for den efterfølgende måned).
Du kan se tilskuddets størrelse her:
Søskendetilskud
Hvis du har mere end ét barn i et kommunalt dagtilbud eller i en privat pasningsordning, vil du automatisk modtage søskendetilskud.
Du betaler fuld pris på den dyreste plads og får søskendetilskud til de øvrige pladser.
Søskendetilskud udgør 50 %, når den billigste plads er et kommunalt dagtilbud.
Når den billigste plads er en privat pasningsordning, modtager du et søskendetilskud, der svarer til 42,5 % af prisen på et aldersvarende dagtilbud uden mad.
Tilskud til en deltidsplads
I privat pasningsordning har I mulighed for tilskud til en deltidsplads (eks. i forbindelse med ugentlig barselsdag), såfremt den private passer tilbyder dette.
Tilskuddet er forholdsmæssigt nedsat.
Du finder beløbene her:
Kombinationstilbud - fleksibel pasning
Forældre har ret til et kombinationstilbud ”fleksibel pasning”, hvis det dokumenteres at der er et arbejdsbetinget behov for pasning, uden for normal arbejdstid. Den fleksible pasning skal udgøre mindst ti timer om ugen i gennemsnit. Dette vil sige, at det antal timer der anvendes på fleksibel pasning i hjemmet, går fra det antal timer der er til rådighed i dagtilbuddet, da begge tilbud tilsammen maksimalt kan svare til en heltidsplads.
Forinden et barn kan begynde i et kombinationstilbud, udarbejdes der i samarbejde med dagtilbuddet en mødeplan, gældende for fire uger ad gangen. Et kombinationstilbud kan opsiges med et varsel på en måned, fra første månedsskifte.
Thisted kommune skal godkende den private pasningsaftale (fleksible pasning i hjemmet). Der er krav til den fleksible passers skolekundskaber, da pågældende skal kunne understøtte barnets dansksproglige udvikling.
Fleksibel pasning, som forudsætter at barnet indskrives i en fuldtidsplads, kan ikke tilbydes børn, der er omfattet af et sprogstimuleringstilbud.
For at ansøge om et kombinationstilbud kontakt dagtilbud@thisted.dk.
Kan jeg eller min ægtefælle afholde barsel og få tilskud samtidig?
Man kan som udgangspunkt ikke få tilskud til privat pasning, samtidig med man modtager barsels dagpenge til samme barn.
Forældre, der er på barselsorlov eller børnepasningsorlov med et barn, kan modtage tilskud til pasning af et andet barn, hvis forældrene har andre børn der opfylder betingelserne for at modtage tilskud til privat pasning.
Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde efter en konkret vurdering give tilskud til privat pasning samtidig med, at forældre for samme barn modtager barsels dagpenge i medfør af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Særlige tilfælde er f.eks. tilfælde, hvor
- Forælderen på barselsorlov har behov for aflastning i hjemmet, f.eks. ved en fødselsdepression eller ved en flerlingefødsel,
- Der er tale om udskudt barselsorlov, hvor barnet har behov for i et vist omfang at holde kontakten til den private børnepasser og eventuelle øvrige børn,
- Forælderen på barsel genoptager arbejdet delvist under barselsorloven.
Den konkrete vurdering foretages i lyset af, at der kan være behov for tilskud til privat pasning i de særlige tilfælde.
Ønsker i at ansøge om dispensation til at modtaget tilskud samtidig med barsels dagpenge, skal I sende denne ansøgning til Dagtilbud via sikker post
Kan jeg få økonomisk fripladstilskud?
Nej, til en privat pasningsordning kan du ikke få økonomisk fripladstilskud.
Hvad er reglerne for en privat passer ansat i huset?
Du har mulighed for at ansætte en privat passer til at passe dine børn i dit hjem og få tilskud hertil.
Når du har fundet én du vil ansætte, skal I sammen lave en kontrakt der beskriver ansættelsesforhold såsom løn, timeantal, ferie/fri m.m. som underskrives af dig og den ansatte.
Den private passer skal kunne dokumentere danskkundskaber tilsvarende 9. klasses niveau.
Herefter udfyldes ansøgning om tilskud til privat pasning hvor kontrakten samt dokumentation vedhæftes.
Når Dagtilbud modtager denne ansøgning, vil der blive indhentet børneattest.
I vil derefter blive du så kontaktet af en af vores tilsynsførende dagplejepædagoger med henblik på et møde, hvor kontrakten m.m. gennemgås med dig og den private passer.
Thisted Kommune skal godkende det aftalte inden tilskuddet kan udbetales. Der udbetales 75% af de faktiske udgifter (dog ikke højere end makstilskuddet til privat pasning) til dig som arbejdsgiver.
Da du som forældre har arbejdsgiverforpligtelsen skal du have tildelt et CVR/SE nummer til brug for indbetaling af ATP, forsikringer, feriegodtgørelse osv.
Thisted Kommune indberetter den private passers månedlige indkomst til Skat.
Som arbejdsgiver skal du:
- Overholde arbejdsmiljøloven
- Overholde ferielovgivningen
- Tegne en arbejdsskadeforsikring
Find Arbejdstilsynets kontaktinformationer og få nærmere info om Arbejdsmiljøloven
Find Beskæftigelsesministeriets kontaktinformationer og få nærmere info om Ferieloven
Find Arbejdsskadetilsynets kontaktinformationer og får nærmere info om arbejdsskadeforsikring
Private pasningsordninger
Takster 2026
| Kommunal dagpleje | Pr. 1. april 2026 | Før 1. april 2026 |
| Heldags | 3.312 | 3.600 |
| Deltids | 2.815 | 3.060 |
| Kommunale institutioner | ||
| 0 - 3.0 årige heldags | 4.317 | 4.692 |
| 0 - 3.0 årige deltids (30 timer) | 3.238 | 3.519 |
| 3.1 --> årige heldags | 2.159 | 2.346 |
| 3.1 --> årige deltids (30 timer) | 1.619 | 1.760 |
| Madordning i institutioner | ||
| 0 - 3.0 årige | Inkluderet i prisen | |
| 3.1 --> årige* | 712 | 712 |
| Maksimal forældrebetaling til frugtordninger** | 70 | 70 |
| *) Beløbet betales i de institutioner hvor der er madordning. **) Beløbet betales i de institutioner hvor der er frugtordning. Taksten er pr. måned. Juli måned er betalingsfri for alle tilbud. |
||
| Privat pasning (privat pasningsordning, ansat passer i hjemmet) | ||
| 0 - 3.0 årige heldags makstilskud* | 8.316 | 8.100 |
| 3.1 --> årige heldags makstilskud* | 5.368 | 5.228 |
| 0 - 3.0 årige deltids ( 30 timer) makstilskud* | 7.068 | 6.885 |
| 3.1 --> årige deltids ( 30 timer) makstilskud* | 4.026 | 3.921 |
|
*) Tilskuddet er pr. måned. Der udbetales ikke tilskud for juli måned. |
||
| Tilskud til pasning af egne børn | ||
| 0 - 3.0 årige heldags* | 7.623 | 7.425 |
| 3.1 --> årige heldags* | 4.920 | 4.793 |
| *) Tilskuddet er skattepligtig og der ydes ikke søskenderabat |
Bemærk at pr. 1. januar 2024 trådte de nye minimumsnormeringer i kraft. Det betyder, at børn starter i børnehave måneden efter, de er fyldt 3 år.
Administrationsgrundlag
Du finder det her: