Er du bekymret for en ældre?
Her kan du indsende en bekymringshenvendelse til kommunen, hvis du har kendskab til, at en borger, som er fyldt 67 år, ikke trives eller har andre udfordringer i hverdagslivet. Disse udfordringer kan eksempelvis være:
- Borger har mistet sin samlever
- Borgeren har mange henvendelser til praktiserende læge
- Borgeren har et skadeligt medicin- eller alkoholforbrug
- Borgeren stopper med at tage sin medicin
- Borgeren stopper med at betale regninger/husleje
- Borgeren har hyppige indlæggelser/genindlæggelser
- Borgeren har ændret adfærd (ses ikke længere i nabolaget, anderledes påklædning eller lign.)
Anonym bekymringshenvendelse
Din bekymringshenvendelse må gerne være anonym. Vi vil dog opfordre dig til ikke at være anonym, da anonymiteten vanskeliggør evt. opfølgning og uddybning af henvendelsen og dermed muligheden for at hjælpe borgeren bedst muligt.
Hvis din bekymringshenvendelse ikke er anonym, er vi forpligtede til at oplyse det, vi ved, til borgeren. Oplysningerne kunne eksempelvis være dit navn, din mail, dit telefonnummer, og hvad din henvendelse drejer sig om.