Herunder kan du læse, hvad der stemmes om.
Du kan også downloade og gemme afstemningsgrundlaget som PDF.
Indholdet er baseret på oplysninger modtaget af NRGi d. 10. februar 2025.
Kort om projektet

Kortet viser afgrænsningen og placering af projektet. Afgrænsningen omkring projektet markerer, hvem der er stemmeberettiget.t
NRGi Renewables driver i dag 8 vindmøller i området sammen med en gruppe lokale medejere. Dette område vil danne ramme for solcelleprojektet, og der vil derfor være en god symbiose mellem vindmøller og solceller, som sammen kan optimere energi-flowet, som kan produceres i området.
Det foreslåede projekt ved Hillerslev omfatter et solcelleenergianlæg på ca. 60 ha. Forventet tilkobling ved transformeren ved Nors på 39 MWac, og en forventet kapacitet ved solcellerne på 51 MWdc. Anlægget vil have en årlig produktion på 51.000 MWh.
Det forventes, at solcelleanlægget består af solpaneler, som monteres på markstativer og forankres via nedrammede pæle. Under alle omstændigheder vil solcellerne blive opstillet på parallelle rækker med ensartet udseende, hældning og indbyrdes afstand.
Bliver løsningen stationære markmonterede stativer, bliver panelerne opstillet således vi får en design højde 3,5 meter.
En endelig beslutning af designet vil ske med grundlag i miljøvurderingen og dialog med en lokal arbejdsgruppe omkring deres holdninger og ønsker hertil.
Transformeren omfattet en teknikbygning med en bygningshøjde på 3,5 meter og selve transformeren med en bygningshøjde på ca. 7 meter. Desuden forventes en lynafleder, der kan være op til en 10 til 15 meter høj gittermast, der er ca. 40 cm i bunden og 5 cm i toppen.
Det samlede solenergianlæg foreslås indrettet med en bygnings- og beplantningsfri bræmmer på hhv. 10 meter til områder med beskyttet natur.
Langs afgræsningen af solcelleanlægget etableres afskærmende beplantning. Randbeplantningen vil bestå af 3-5 rækker.
Langs solcelleparkens afgrænsning, vil der af sikkerhedsmæssige årsager blive etableret en afgrænsning af området med et planlagt virtuelt hegn med AI-kameraer eller alternativt et fysisk trådhegn.
Hvis det bliver et trådhegn, så vil det have en højde på ca. 2 meter. Hegnet vil have så store masker, at mindre dyr kan passere, samt være hævet ca. 20-30 cm over jorden så mindre vildt også kan passere.
