Vejen til et CO2-neutralt Thy i 2035
Thisted Kommunes klimaplan; Handleplan 2023 for den grønne omstilling lister knap 100 konkrete handlinger, som kommunen igangsætter frem mod 2030.
Planerne skal indfri Thisted Kommunes målsætning om, at vi, som område, skal være klimaneutral allerede i 2035, og være modstandsdygtig overfor klimaets forandring frem mod 2050. Målsætningerne er centrale i Grøn Fremtid Thy-strategien
Handleplan 2023 for den grønne omstilling
Thisted Kommune har valgt næsten 100 indsatser på tværs af hele kommunen, som vi igangsætter nu og frem mod 2030. Målet er at skabe et klimarobust, klimaneutralt og klimabevidst Thy.
Vi udgiver et årligt statusnotat. Her følger vi op på fremdrift af handlingerne og hvordan det går med at opfylde vores mål.
Klimarobusthedsplanen
Handleplan 2023 for den grønne omstilling er blevet til på et solidt fundament af data, analyser og stedbundne potentialer.
Klimaneutralitetsplan
Handleplan 2023 for den grønne omstilling er blevet til på et stærkt data- og analysegrundlag.
"Vi har fået en helt særlig godkendt klimaplan. Og det forpligtiger. I Thisted Kommune kommer vi til at monitorere og evaluere indsatserne, så vi kan revidere og opdatere vores plan, så vi fortsat sigter direkte mod målet om at være klimaneutrale allerede i 2035"

Grøn Fremtid Thy
Grøn Fremtid Thy er Thisted Kommunes tværgående strategi for klima og grøn omstilling. Den dækker både Thisted Kommune som organisation og Thy som
område.

Klimaplaner for Danmark
Thisted Kommune har, sammen med de øvrige danske kommuner, deltaget i klimaprojektet DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark.

Klimaalliancen Thy
Klimaalliancen Thy er en sammenslutning af flere lokale organisationer, der ønsker at vende den individuelle klimaudfordring til en fælles mulighed for vækst og udvikling i Thy.