Sundhedsplejen anbefaler
- At barnet først tilbydes sut, når amningen er etableret. Når I giver sutten første gang, er det bedst at vælge et tidspunkt hvor barnet er roligt og ikke græder. Så er det lettere for barnet at tage sutten. De fleste børn skal først lære det.
- At barnets sut rengøres og skoldes dagligt. Man rengør med vand og sæbe eller køkkensalt (dette gnides rundt på sutten), skyl grundigt sæben/salt af. Skold derefter sutterne i kogende vand i 5 minutter og tør dem.
- At forældrene med jævne mellemrum trækker i sutten, så det kan opdages, om den er ved at blive mør. Er sutten mør eller misfarvet, skal den smides væk.
- Sut aldrig selv på sutten, da der kan overføres bakterier, som kan være med til at give huller i tænderne.


