Rensdyret står stadig midt på torvet og lyser, men som noget nyt er der nu også stemningsskabende belysning på facaderne hele vejen rundt om det centrale torv i byen. De er en afprøvning forud for vores renovering af torvet, som går i gang til januar og løber frem til august 2026.
I den kommende renovering og omdannelse af torvet er der et særligt fokus på stemningsbelysning i årets mørke måneder og timer. Der har nemlig - gennem længere tid - været et ønske fra bl.a. byens borgere, Sparekassen Thy og en gruppe ildsjæle, om mere stemningsskabende lys på byens centrale torv, og nu tester vi det af, inden at renoveringen og Købstadsgaven fra Sparekassen Thy skal realiseres i 2026.

