Kort fortalt
Det nye budget for 2024 indeholder både flere penge til velfærd på nogle områder og besparelser på andre områder.
Overskriften for dette års budget er udvikling gennem prioritering.
Helt overordnet har vi et driftsbudget på 3.215 mio. kr.
Det er på niveau med de penge, vi også havde til rådighed i 2023. Desværre har vi i 2024 flere udgifter til især familieområdet og socialområdet.
Den økonomiske virkelighed i Thisted Kommune er derfor, at der bliver færre penge i de kommende års budget til at løfte velfærden i Thy.
Derfor skal der prioriteres, og de områder, hvor der skal skabes udvikling, skal udvælges strategisk.
Det er partierne Venstre, Socialdemokratiet, Konservative, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der står bag budgetforliget og dermed for budgettet.
