Der var dem med konkrete jobs på bordet og dem med mulighederne for et uddannelses- eller praktikforløb. Fælles for alle var, at det var vigtigt at være med, fordi de her kunne vise, hvad de kan tilbyde ansatte.
I alt 36 forskellige stande havde 11. maj fundet vej til Store Torv. Det samme gjaldt omkring 400 personer med interesse i de muligheder, som standene tilbød. Begge dele var i antal flere, end da eventen for første gang blev afholdt i 2022.
- Vi er her i høj grad for at skabe synlighed om vores virksomhed og de muligheder, der er hos os. Med mange om buddet er der en risiko for at blive glemt i mængden. Derfor er det ret vigtigt at være til stede, når kommunen laver et arrangement som det her, lød det fra Thomas Rygaard Lassen, der er HR chef hos XL- Byg Tømmergården A/S.



