Hver eneste person, der kommer til skade i trafikken, er én for meget. Og selvom tal fra politiet viser, at antallet af mennesker, der kommer til skade i trafikken i Thy, er faldet markant, så skal vi fortsat alle være opmærksomme og passe på hinanden på vejene. Samtidig arbejder Thisted Kommune løbende på at gøre forholdene så sikre som muligt, og lige nu er kommunen i gang med at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan. Til den samler vi input fra borgerne i Thy.
Frem til den 23. april kan alle bidrage ved at udpege steder, hvor der sker farlige situationer i trafikken.


