IT-supporter lærling i Thisted Kommune er et alsidigt og spændende arbejde hvor du selv får med bestemmelse i dine opgaver. Man står ofte på egne ben, men der er altid hjælp at hente hvis man bliver i tvivl om noget. Men det er befriende at man kan få lov til at arbejde så selvstændigt.
Det er en stor kommune man arbejder i så man kommer vidt omkring og der er mange forskellige systemer man supportere på. Derved får man en bred viden som i begyndelsen kan virke overvældende, men det kommer hen ad vejen da der altid er kollegaer man kan ringe til eller spørge.
Man kommer blandt andet til at sidde i supporten hvor der er god mulighed for at blive bekendt med alle de forskellige institutioner som hører under kommunen samt afdelinger, hvor man vil lære om kunde håndtering i forhold til at tage telefonen. man bliver også en del af de kørerende teknikker hvor man vil kører rundt i kommunen og hjælpe ude på de forskellige adresser, det kan være med at sætte kamera op, udvide dækningen af netværk og sætte diverse enheder op. Drift hvor man kommer til at sidde og arbejde med de forskellige systemer og bliver der hvor de forskellige forespørgsler som der endnu ikke er en løsning på ender, her er man med til at komme med nye ideer til at løse et problem. Thisted kommune er en arbejdsplads hvor der er plads til humor og sjov imellem alt det seriøse. Der er masser af aktiviteter som man kan være en del af med personale forening og kommune sport som styrker forholdet med ens kollager.